Lyt til artiklen:

Spireprocent i top

00:00
Hastighed: ???x
01:49

Afregningsprisen i frøgræs afhænger i høj grad af spireprocenten, men skal den i top, er køling lige efter høst helt afgørende. Hos Sukup Europe leverer de forskellige plantørringsløsninger, og her er de kørefaste trægulve meget populære, også hos frøavlere. Ni ud af 10 monterede anlæg fra virksomheden er af den type, og prisen er nærmest den sammen som støbte gulve.

Da der for hver 14 centimeter kommer luft op ad gulvet, er det ifølge virksomheden med til at sikre jævn luftfordeling, og i frøgræsset er det vigtigt. Køling er det essentielle i de nyhøstede græsfrø, da temperaturen allerede kan være høj i frøene, når de er høstede, men kan endnu mere, da vandindhold og CO2 skaber yderligere varme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle vælger at omrøre græsfrøene på plantørringslageret, fordi det sikrer bevægelse i stakken, og at luften derved har bedre mulighed for at kommer ovenud og hjælpe med køling og tørring. Hos JC Løkkes maskinfabrik laver de en omrører, de kalder Powermix, der netop er tænkt som en hjælp til køling og tørring af græsfrøene.

Omrøreren har hjulpet nogle af kunderne med at løfte spiringsprocenten tre procentpoint og dermed hævet kvaliteten og afregningen.

Rent tørreteknisk er det dog ikke nødvendigt med en omrører, da et korrekt dimensioneret anlæg med tilhørende blæser kan klare køling og tørring til UG, blot man har styr på luftgennemstrømning og varmen.

Ved Sukup er det salgschef Ole Laustens råd, at man læser op på ligevægtstabeller og sikrer den rette luftgennemstrømning ved at bruge flowmeter. Så burde der ikke blive problemer med kondenslag eller andre tørringsfejl.

Han har eksempler på store frøavlere, der tørrer helt op i en højde på to meter uden omrøring eller vending af stakken, blot fordi der er styr på blæserhastighed, og fordi der er skarp overvågning.