Lyt til artiklen:

Rettidigt arbejde med sprøjten

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Abonnementsartikel

Med varmen kommer væksten, og så går det hurtigt med ukrudt og svampesygdomme. Derfor er den rettidige behandling så vigtig.

Varmt vejr rimer på hurtig vækst i afgrøderne, og samtidig vælter sprøjteopgaverne ind over hinanden i kamp mod ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Men hvordan sørger man for at sikre rettidig behandling over hele linjen?

Mandskab er en ting, men ens udstyr skal også være matchet med opgaverne, da man ellers står med for høj eller lav kapacitet. Og så er der tidsforbrug. Hvor meget tid vil man bruge på kørsel frem og tilbage, som ikke er sprøjtetid, og hvor stort tryk i marken giver en fyldt sprøjte?

Alle de spørgsmål har Hans Peter Bertram fra bedriften Vesterskov i Sønderjylland stillet sig. Han og faren har valgt at satse på luftsprøjter frem for traditionelle, da det var vigtigt at have den rette kapacitet til de i alt 1600 hektar, der bliver dyrket. Her bliver der primært dyrket foderafgrøder til svineproduktionen, men i sædskiftet er der også handelsafgrøder som raps og hestebønner inde.

Med en stor del korn, er der behandlinger, der har et kort behandlingsvindue, og her er kapaciteten ifølge ham vigtig.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Med to Danfoil-sprøjter bliver behovet dækket, og da der bliver bragt en mindre mængde væske ud end med vandsprøjter. Cirka 40 liter pr. hektar sammenlignet med de cirka 200 liter de før sprøjtede ud.

Det bliver til 80 hektar pr. tankfuld og op til 300 hektar i døgnet, da der bliver taget højere koncentrationer af kemi med ud i marken.

Det sikrer, at der ikke skal blandes ekstra op ude i marken og gør, at de kan have kemi samlet et sted i stedet for at have kemirum på to eller flere af bedriftens lokationer.

Sprøjterne er simple i deres opbygning, og det er endnu en af grundene til, at valget faldt på dem. Der er syv sektioner med luk fordelt over hele bommens bredde. Med den tidligere traditionelle sprøjte, som bedriften kørte med, var det muligt at åbne på dyseniveau, men de brugte det ikke til fulde.

Kapacitet ens sprøjter har, og behandlingsvindue i marken dikteret af afgrøderne giver stof til eftertanke. Er der for stor eller lille kapacitet på ens nuværende udstyr, skal der opgraderes, eller skal man låne sig til at få sprøjtet det sidste for at være rettidig?