Lyt til artiklen:

Den vilde vækst

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Når vintersæden er blevet passet godt og har fået al den næring, den har brug for, kan den næsten have klaret sig for godt.

Det er tilfældet på markerne ved Seinhuus Gods på Stevns, hvor en række fagfolk, ledet af Vagn Lundsteen fra AgroPro Danmark, forsøger at slå verdensrekorden i hvedeudbytte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fordi vinteren har været mild, har hveden ikke abortere nogle af de 20 sideskud, som hver plante har fået, og derfor skal hveden sultes en smule, så ikke al saft og kraft bruges på at producere overflødig biomasse.

I efteråret blev marken sprøjtet præventivt mod sneskimmel med Orius, og via plantesaftanalyser vurderede Vagn Lundsteen, at der sidst i november måned manglede flere mikronæringsstoffer, så efterfølgende blev der tilført magnesium, den mangler jern, mangan og kobber.

I februar var det tid til at gøre status over vinteren, hvor jord- og plantesaftanalyser skulle opklare, hvordan næringsstofoptagelsen og forsyningen havde været.

Planterne havde vokset vildt, og det skyldes, at der var meget gødning til rådighed for planterne, og analyser fra 10. februar viste, at der stadig var40 kilo N-Min i jorden, og der er fortsat var virkelig meget fosfor til rådighed. Hveden fik i efteråret placeret 60 kilo fosfor under planterne, og det har virkelig givet optimale betingelser for rodudviklingen.

- Når vi måler på plantesaftanalysen, så går den helt ud af skalaen. Der er simpelthen så meget kvælstof i de planter, siger Vagn Lundsteen om situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forklaringen skal til dels findes ved spinat, som var forfrugten. Den har efterladt en stor pulje kvælstof i jorden, og samtidig har den store tilgængelighed af fosfor betydet, at det veludviklede rodnet har samlet rigtig meget kvælstof op fra jorden.

For det første synes jeg, det er imponerende at se, hvordan en tidlig såning sammen med en nøje opfølgning på behandlinger sparker så kraftigt til hveden, at den skal stoppes i sin vækst for at holde sæsonen ud.

For det andet er det interessant, at forfrugt og efterafgrøder kan forære en masse næring, som afgrøden kan nyde godt af. Det er ting som disse, der gør planteavlen yderst spændende at dyrke og dykke ned i.