Kvaliteten af spise- og forarbejdningskartofler på lageret skal overvåges, og jo senere vi kommer hen på vinteren og det tidlige forår, jo vigtigere bliver det. Specielt under sorteringen kan eventuelle problemer blive spredt, og derfor er det vigtig at tage nogle forholdsregler. Benny Jensen, der er direktør i BJ-Agro, pointerer, at udfordringen for spisekartofler, der bliver solgt på kvalitetsparametre sidst på vinteren er, at de efter lang tid på lager har øget risiko for at udvikle skindfinishsygdomme, primært sølvskurv og Black dot.
- Hvis man har dem liggende på lager, hvor man gennem vinteren har porte åbne i kortere eller længere tid, hvor man henter kartofler ind og ud til sortering, beder man om problemer, siger han.