Kontinuerlig overvågning af grisene kan give informationer om tilvækst, foderplan og forskellige målbare forhold af relevans for slagtetidspunktet. Virksomheden ACO FUNKI har for nylig udviklet en grisevægt, der dagligt giver en tilbagemelding om gennemsnitsvægten i den pågældende sti.
Vægten placeres i en sti eller mellem to forbundne stier. Når dagen er omme, sender vægten sine vejninger til foderanlægget, som så kan indstilles efter dyrenes tilvækst.