Lyt til artiklen:

Nyt år, nye udfordringer

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Det forgangne år bød på mange og meget strammere regler for landbruget blandt andet udnyttelse af husdyrgødning.

Det har givet en del panderynker og har gjort, at flere er begyndt at tænke i måder, hvorpå der er mulighed for at kunne lave en bedre tildeling af handelsgødning via blandt andet præcisionsjordbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I mellemtiden har prisen på energi nået nye højder, og det har resulteret i, at prisen på handelsgødning gennem de seneste måneder er eksploderet og nået historiske højder.

Ironisk nok betyder det, at gevinsten ved at udnytte sin husdyrgødning optimalt aldrig har været større end nu.

Hos Velas har man regnet på det, og det viser sig, at ved at anvende husdyrgødning uden omtanke kan man nemt komme til at overgødske med 20-30 kg N per hektar, og at det med de nuværende priser beløber sig til 350 kroner.

For en bedrift med 1000 hektar eller mere kan det betyde en årsløn i løbet af en sæson.

Derfor kræver det potentielt en endnu bedre udnyttelse af gyllen, og det skal nøje overvejes, hvordan den ged bliver barberet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gylleanalyser, præcisionskørsel, nøje registrering og bedre styring af gyllelageret er bare nogle af værktøjerne for at nå i mål.

I det hele taget handler det nye år om at tænke nyt. Her på Agro har vi valgt helt konkret at tænke nyt, når det gælder det grafiske udtryk på siderne i magasinet.

Med et helt nyt design kommer der mere luft og kontrast på siderne. Spalterne er blevet smallere, og målet er, at det skal være lettere at læse teksten.

Overskrifterne og billederne er vokset og rundt om, er der kommet mere rum eller "white space", som skal gøre, at teksten ikke ser ud som om, den er klemt inde.

2022 markerer et nyt år, hvor der i både i Agro og på planteavlsbedrifterne bliver tænkt nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigtigt godt nytår og planteår til alle.