Abonnementsartikel
Hylleberg har ansat Frank Iwersen til at varetage salget af vaskeautomater til kartoffelkasser og luftrensere til sortercentraler
Her i foråret fik Hylleberg forhandlingen af TVL luftvasker fra Turbovent Enviroment A/S, og firmaet har allerede haft stor interesse for det nye produkt, som giver et markant løft i arbejdsmiljøet i blandt andet sorteringscentraler.
Til at varetage salget og videreudvikle produktet til også andre brancher har Hylleberg ansat Frank Iwersen, som er uddannet klejnsmed.
Frank Iwersen har hidtil arbejdet inden for levnedsmiddelindustrien, hvor han blandt andet har arbejdet med systemet til filtrering og rensning af væsker.
Ud over luftrensningsanlægget skal Frank Iwersen også stå for salget af Hyllebergs automatiske kassevasker.
- Begge produkter giver de ansatte et markant bedre arbejdsmiljø, og på den måde er der mange lighedspunkter over til de produkter, jeg beskæftigede mig med i industrien, siger Frank Iwersen, der også har været et smut forbi Scania busser i Silkeborg, hvor han blandt andet har stået for kvalitetskontrollen.