De kvindelige kyllingeproducenter

En hængelås på størrelse med en netmelon. Det er såmen ikke kronjuvelerne, men bare kvindetoilettet i Departementet under det bengalske landbrugsministerium hængelåsen beskytter.

- Selv toiletpapir har en betydelig værdi hernede, forklarer Anne Jensen, mens hun med en nøgle på størrelse med en svensknøgle låser op og viser, at vand til toiletskyl og håndvask skal tappes fra en hane på væggen.

For to og et halvt år siden drog Anne fra Tåsinge til Bangladesh – et af verdens fattigste lande. Som ansat af Danida er opgaven at yde støtte til landbruget og de fattige bønder blandt landbobefolkningen i Bangladesh gennem Danidas landbrugssektor-program.

Anne Jensen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen. Efter studiet fik hun job som miljømedarbejder i Ringkøbing Amt, men en længsel efter at drage ud i verden og hjælpe andre mennesker fik hende til at søge jobbet som juniorrådgiver ved Danida i Bangladesh.

Ændret Danida-strategi

Tidligere arbejdede udsendte landbrugsrådgivere hovedsageligt i marken, men nu til dags arbejder mange Danida-rådgivere i ministerierne i de lande, Danmark har valgt at yde bistand til.

- Danidas strategi er at lægge sig op af landenes egne strategier for fattigdomsbekæmpelse i langsigtede samarbejder med blandt andet regeringen, forklarer Anne.

De første to år var hun placeret i det bengalske Ministerium for Husdyrbrug og Fiskeri – i dag er hun placeret i Departementet under Landbrugsministeriet, som tager sig af planteavlen.

- Rollen som rådgiver er at udvikle og søsætte de konkrete aktiviteter, som Danida har valgt at støtte i nært samarbejde med de lokale embedsmænd. Det kan for eksempel være uddannelse og undervisning af lokale landbrugs- og fiskerirådgivere, som skal holde kurser for landmænd og fiskere.

- I Bangladesh er rådgivningstjenesten et offentligt om end ikke særlig effektivt anliggende. Det vil derfor ofte være NGO’ere – det vil sige ikke-offentlige hjælpeorganisationer og landmænd, som modtager træning og i praksis udfører vores programmer, forklarer Anne Jensen.

Et af de mest korrupte lande

Bangladesh hører til blandt de mest korrupte lande i verden og samarbejdet og de daglige gøremål vanskeliggøres derfor af, at Danmark fører en nul-tolerance politik over for korruption.

I 2002 opgav Danida at støtte et færgeprojekt i Bangladesh på grund af korruption. Det gav umiddelbart masser af fjender, men handlingen huskes og respekteres af mange - selv folk langt ude på landet.

- Efter i mange år at have lavet enkeltstående programmer for landmænd og fiskere er Danidas plan fremover at integrere undervisningen i planteavl, husdyr og fiskeri – da de fleste landbrugs husholdninger har både lidt husdyrhold, fisk og jord, er det derfor vigtigt, at en landmand eller fisker får træning indenfor alle områder.

- Tværfaglighed er der desværre slet ikke tradition for – heller ikke i ministerierne og det er derfor en stor udfordring at få embedsmændene fra de to ministerier til at arbejde sammen, fortæller Anne Jensen og understreger, at den manglende vilje til forandring i toppen også gør det svært at skabe samarbejde ude blandt de lokale rådgivere.

Korrupte topfolk arresteret

Bangladesh har i årtier været styret af de to partier Bangladesh’ Nationalistparti (BNP) og Awarmi-Ligaen (AL).

Ifølge forfatningen skulle der have været afholdt parlamentsvalg i januar i år. Som følge af utilfredshed med sammensætningen af valgkommissionen og ikke mindst med unøjagtige valglister, valgte oppositionen AL at trække sine kandidater fra valget.

Herefter valgte den siddende præsident at erklære undtagelsestilstand og indsætte nyt forretningsministerium, der ledes af landets tidligere nationalbankdirektør, dr. Fakhruddin Ahmed.

Efter at have erklæret undtagelsestilstand, har forretningsministeriet arresteret mere end 50 topfigurer i samfundet – hovedparten er politikere fra de to store gamle partier BNP og AL. Siden er deres formuer, ejendomme og biler konfiskeret.

Den 8. marts blev den tidligere premierminister Khaleda Zias søn, Tarique Rahman anholdt og anklaget for korruption.

Beskidt at gå ind i politik

- Alle – undtagen politikerne – er glade for udviklingen, men det er selvfølgelig ikke særlig demokratisk, at oprydningen finder sted under et midlertidigt forretningsministerium, siger Anne Jensen, som synes, at det er en meget spændende tid at opholde sig i Bangladesh.

Alle følger med i jagten på korruptionen i toppen af samfundet, men den trives i bedste velgående i alle samfundslag – også i de ministerier, hvor Anne arbejder, selvom hun ikke kan bevise noget.

Hvornår der bliver valg, er der ingen, der ved.

Nobelpristageren professor Mohammed Yunus har meldt sig som kandidat med et nyt parti, men mange frygter, at han ikke kan løfte opgaven. Mange ser helst, at han ikke blander sig i politik – for det er pr. definition beskidt at gå ind i politik.

Ud i marken

Selvom Anne bruger hovedparten af sin tid på kontoret i Dhaka, sker det også med jævne mellemrum, at hun kommer i marken og oplever, hvordan de aktiviteter, hun er med til at sætte i gang, fungerer i praksis.

- Vi er ude at tjekke, om de landmandskurser, vi betaler for, reelt finder sted, og at de fungerer efter hensigten. Desværre er det næsten umuligt at lave den slags besøg uanmeldte. Bangladesh er et lille land og mobiltelefoner er efterhånden ret udbredte selv hernede, siger hun.

Besøgene i marken er altid en spændende oplevelse, og det var da også blandt andet nærkontakten til de, folk Danida hjælper, der trak hende ind i u-landsarbejdet. Som datter af en sømand er interessen for landbruget først opstået, da hun under gymnasietiden boede på et landbrug i Australien.

- Selvom interessen for u-landsarbejde altid har været der, turde jeg alligevel ikke fylde mit studium på Landbohøjskolen med u-landsfag med fare for ikke at kunne få arbejde derhjemme. Til gengæld var jeg glædelig overrasket, da jeg fik jobbet uden nogen som helst praktisk u-landserfaring, erkender den 34-årige agronom.

Nordic Club – mit andet hjem

Hvad fremtiden byder, ved Anne ikke endnu, men længslen efter at stifte familie har strejfet hende, siden hun er kommet til Bangladesh.

- Selvom jeg ikke har noget problem med at være udsendt alene til et land som Bangladesh, oplever jeg, hvordan flere af mine kollegaers ægtefæller, som ikke kan finde noget arbejde, og keder sig bravt.

Det er ikke helt nemt at have familie med, selvom man får tildelt en stor og fin lejlighed – specielt ikke i et muslimsk land, hvor der bare ikke sker noget som helst i byen, siger hun og fortsætter.

- I Bangladesh er der kun få rekreative områder som parker, cafeer, kulturelle steder og strande, og naturområder ligger ikke i weekend-afstand fra Dhaka. Og som fremmed bliver man ikke nemt venner med de lokale. Det sociale liv foregår derfor i Nordic Club og blandt andre udlændinge.

Det sociale liv foregår i klubben

Klubben ligger i ambassadekvarteret i Dhaka og har 360 medlemmer – heraf 127 danske. Udover tennisbane, svømmepøl, fitness rum, bibliotek, restaurant og bar tilbyder klubben en ugentlig grill aften og forskellige former for motion.

- Klubben er guld værd. Uanset om man har job eller er medfølgende ægtefælle, og uanset om man har børn eller ej, foregår alt socialt liv stort set i Nordic Club. Vi kender hinanden, men hænger ikke nødvendigvis på hinanden i klubben af den grund, fortæller Anne.

Siden hun er kommet til Bangladesh, er tennis blevet hendes favoritsport, og træningen foregår helst om morgenen, inden det bliver for varmt. Fra april til oktober er temperaturen over 30 grader og luften meget fugtig.

Anne har vænnet sig til at være ung hvid kvinde i et muslimsk land, hvor de lokale hæmningsløst stiller sig op og glor på én, og hun vælger derfor også selv at gå på markedet og købe ind.

- Jeg oplever en stor respekt på arbejdspladsen blandt mine lokale kollegaer, og når folk kigger så meget efter hvide mennesker på gaden, skyldes det normalt ikke ondskab, men en naiv og uskyldig nysgerrighed.

- Bangladesh er ikke noget ortodoks muslimsk land, men jeg respekterer selvfølgelig landets skikke og bærer kun shorts og bluser uden ærmer, når jeg opholder mig i Nordic Club, forklarer hun.

Trafikken i Dhaka er mere end kaotisk – biler, busser og rickshaws kæmper om enhver millimeter og vejbaner er en by i Rusland. Af samme grund har Anne overladt al kørsel til den chauffør, som følger med en delebil, hun har sammen med en dansk kollega. Hans kone og børnene bruger den i dagstimerne og Anne bruger den om aftenen.

Fokus på fejlernæringen

Et af de kommende fokusområder i landbrugssektor-programmet er den store fejlernæring, som findes i Bangladesh.

- Vi skal have kortlagt ernæringstilstanden i de områder, hvor vi har aktiviteter, og håber, at intensivt havebrug med grøntsager omkring landsbyerne samt undervisning i ernæring kan være med til at forbedre ernæringstilstanden blandt de mange, som hovedsageligt lever af ris, fortæller Anne Jensen over en bøf og et glas rødvin i Nordic Club.

Fakta om Bangladesh

Bangladesh blev en selvstændig stat i 1971 efter at have været en del af Østpakistan. Omkring 83 procent af alle bengalere er muslimer og 16 procent hinduer. Stammefolkene i Chittagong Hill Tracts er buddhister, og en del af de andre stammefolk kristne eller animister.

Arealet er 144.000 kvadratmeter eller cirka tre gange Danmarks størrelse. Landet har godt 144 millioner indbyggere, og i hovedstaden Dhaka bor der cirka 11 millioner mennesker.

Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande, og knap halvdelen af befolkningen lever i dag under fattigdomsgrænsen (under én dollar om dagen). 43 procent af de voksne er analfabeter,

Bangladesh modtager cirka 1,2 milliarder dollar pr. år i ekstern bistand, hvilket svarer til cirka 8,3 dollar pr. indbygger. Donorlandene er Japan, Storbritannien, USA Nederlandene og Danmark. Derudover kommer bidrag fra Verdensbanken, den Asiatiske Udviklingsbank og EU.

Danmarks årlige bidrag til Bangladesh er omkring 200 millioner kroner, der går til støtte-programmer inden for landbrug (herunder fiskeri og byggeri af biveje), vand og sanitet, menneskerettigheder og god regeringsførelse samt Business-to-Business (B2B).

I en lille landsby i det sydlige Bangladesh, hvor tørken og dybtliggende grundvand gør det umuligt at dyrke ris, linser og bønner på marken mere end én gang om året, har Shenli gennem én ugentlig undervisningsdag i 14 uger lært en gruppe landmænd og deres koner at kompostere, bekæmpe skadedyr og dyrke grøntsager i små haver omkring hytterne.

Resultatet er højere udbytter, bedre kvaliteter og mulighed for i fællesskab at sælge grøntsager på markedet. Overskuddet fra driften er omkring 30 thaka om dagen (tre kroner) og de lånes ud til ERFA-gruppens medlemmer.

Om det nogensinde vil lykkes ERFA-gruppen at spare op til en vandboring afvises i enighed. Klimaforandringerne har sat sine spor. Grundvandsspejlet er faldet gennem de seneste 50 år og en boring til de dybereliggende vandlag vil nok koste 90.000 thaka (9.000 kroner).

200.000 familier modtager i disse år den slags træning. Derudover opnås en spredning af ny viden gennem markforsøg, ERFA-grupper og dannelse af landboforeninger.

10 ænder døde efter, at de havde græsset i naboens mark. Marken var sprøjtet med pesticider, og nu vil andeavleren have 2000 thaka (200 kroner) i erstatning. I Bangladesh har de relativt få husdyr nemlig ret til at græsse alle steder.

Stedet er en primitiv hytte i en lille landsby, hvor landsbyretten en til to gange om ugen mægler mellem lokalbefolkningen, der er blevet uenig. Anklager og den anklagede står bag et rødt klæde i hvert sit hjørne af lokalet og fremfører deres sager – gerne med vidner – mens mægleren og fire lægfolk, hvoraf anklager og den anklagede hver har udpeget to lytter og dømmer.

Retssager er en luksus i et land som Bangladesh, hvor indtægten er under syv kroner om dagen. Gennem mægling i mindre sager forsøger man derfor at løse problemer i lokalsamfundet. Bliver sager for kompliceret eller er der for mange penge involveret, afviser mæglerne sagerne og sender dem videre til en juridisk domstol.

Dommen: Andeavleren fik ingen erstatning – naboen havde nemlig skiltet med, at han havde sprøjtet og dermed lå ansvaret for dyrene alene hos andeavleren.

Danida har gennem de senere år oplært tusindvis af bengalske kvinde i at producere slagtekyllinger. Fra at producere enkelte dyr til egen husholdning, kan de i dag sælge den overskydende produktion som levende kyllinger på markedet. Danidas indsats har især bestået i træning af kvinderne i optimal kyllingeavl og fodring kombineret med vaccination af dyrene.

Kvinderne i landsbyen mødes fortsat i en ERFA-gruppe én gang om ugen. En af kvinderne er blevet uddannet til at varetage vaccinationerne. I dag driver hun en lønsom virksomhed, hvor hun kan tjene 1600 thaka (160 kroner) om måneden.

Slagtekyllinger sælges typisk på markedet, når de er 20 dage gamle, og på det tidspunkt har de fået vaccinationer og øjendråber for 3,5 thaka (35 øre). Det meste af foderet køber kvinderne på markedet.