Ung polak har taget dansk landmandsuddannelse – på dansk

Om kort tid kan polakken Lukasz Plajzer føje endnu en titel til sin danske landmandsuddannelse, nemlig virksomhedsleder.

Og uddannelsen er vel at mærke gennemført på dansk

Han afslutter om kort tid Modul 4 på Gråsten Landbrugsskole, og dermed kan han sætte kryds ud for alle kurserne i den danske landmandsuddannelse.

Lukasz er nu 23 år, men var kun 17 år, da han i 2002 første gang kom til et dansk landbrug. Det skete i forbindelse med den udvekslingsaftale, som hans polske landbrugsskole har med Den Økologiske Landbrugsskole i Kalø.

De første kurser var på engelsk

Dette ophold gav mod på mere, så efter afslutningen på den polske landbrugsskole (på gymnasie-niveau) vendte han tilbage til Kalø.

Her fulgte han den engelsksprogede Modul 1B-uddannelse på 20 uger, og efterfølgende var han i praktik i godt et år på en økologisk kvæggård i Sønderjylland.

Mens han var dér, startede han på sprogskolen i Tønder for at lære dansk. Derpå fulgte et halvt år på Modul 2 på Kalø. Det var igen på den engelsksprogede linie.

Efter et nyt praktikophold i Sønderjylland besluttede Lukasz sig for at tage den danske landmandsuddannelse fuldt ud, og han henvendte sig på Gråsten Landbrugsskole.

Forstander Peder Damgaard erkender, at det var med nogen betænkelighed, at man sagde ja til optagelsen.

- Han har russisk som første fremmedsprog, derefter engelsk, og han har lært sønderjysk i praksis og fulgt den hidtidige uddannelse på engelsk, så det ville blive et kæmpe arbejde at følge undervisningen på dansk og lave skriftlige besvarelse på dansk, siger Peder Damgaard.

- Men vore betænkeligheder er i den grad gjort til skamme, lyder det fra forstanderen, der er ret imponeret over sin polske elev.

Anerkendelse fra kollegerne

Men det har krævet en ekstra indsats i dagligdagen at nå så langt. Selv om han havde lidt baggrund fra sprogskolen, kan han i dag sige, at hans danske sprog er selvlært med masser af hjælp fra ordbogen.

- Og så har jeg trukket meget på mine kolleger, siger Lukasz, der i forlængelse af Modul 3 fortsatte på Modul 4, og det var her, han satte kronen på værket med en 60-70 siders hovedopgave, skrevet på dansk – en præstation, der er mødt med anerkendelse af hans kolleger på skolen.

I takt med, at han er blevet bedre til dansk, har han stille og roligt blandet sig mere og mere i debatterne i timerne, og hans dansk-kunskaber har også bibragt mere faglig viden.

- Vi går mere i dybden, når undervisningen foregår på dansk, end når det er på engelsk, konstaterer Lukasz, der er ovenud tilfreds med sin danske landmandsuddannelse.

- Det er en kort uddannelse med et indhold, man virkelig kan bruge til noget. Der er også mere praktik i det danske system.

- Jeg synes, uddannelsen virker perfekt, siger Lukasz, der har svært ved at finde noget negativt at sige om uddannelsesforløbet i Danmark.

Svært at købe jord i Polen

Når Modul 4 slutter, skal Lukasz arbejde på en økologisk kvæggård ved Løgumkloster. Der er 120 køer og 200 hektar.

Hvad det på længere sigt ender med, står lige nu hen i det uvisse. En af mulighederne er at læse videre. En anden ligger hjemme i Polen. Her kan han overtage fødegården, der er på 15 hektar.

- I Polen skal man have 90 procent af egenkapitalen, og selv om jeg kunne overtage gården derhjemme, er det meget svært at købe mere jord. Efter at vi er kommet i EU, er der ingen, der vil sælge jord, siger Lukasz.

En tredje mulighed er at finde en partner i et af de andre østlande og investere dér.

- Men foreløbig har jeg et supergodt job og tjener gode penge her i Danmark, lyder det fra Lukasz Plajzer, der med sine 23 år har fremtiden foran sig.

Reddet af Lukasz’s russiske kundskaber

Selv om Lukasz Plajzer synes, han har trukket meget på hjælp fra kollegerne for at lære det danske sprog, fik de for nylig på en studierejse i Rusland pay-back.

Ankommet til Moskva tog Modul 4-eleverne og forstander Peder Damgaard en taxa for at blive kørt til hotellet.

- Men der var ingen kommunikation med chaufføren. Han forstod ikke engelsk og var meget uvillig til at samarbejde og ville slet ikke fortælle noget om, hvad vi så undervejs. Så vi var noget usikre på, hvor vi ville lande til sidst, fortæller Peder Damgaard, der som forstander ledede turen.

Men så tog Lukasz Plajzer fat med sit russiske. Og så vendte chaufføren helt rundt. Så ville han pludselig gerne fortælle om det hele, og han kunne også udmærket engelsk, viste det sig, men uden Lukasz som ”døråbner”ved jeg ikke, hvad det kunne være endt med, fortæller forstanderen.