FDB’s jagtklubaffære trak spor i mejeribruget

Jens Bigum ville gerne have været slagteridirektør i Tulip. Men der kom ingen henvendelse fra Tulip. Den kom nogle år senere, og da sagde Jens Bigum nej til stillingen.

Dette er blot en af mange informationer, der er at hente i en erindringsbog, som Arlas administrerende direktør indtil 2003, Jens Bigum, lægger navn til.

Erindringsbogen, der har titlen ”Mælkevejen”, er udgivet i dag og er på knap 600 tætskrevne sider. Bogen indeholder både et interessant bidrag til den historiske beskrivelse af udviklingen inden for dansk mejeribrug, og – i særdeleshed – flere uhyre spændende beskrivelser af de dramatiske overvejelser og hændelser, der lå bag en lang række beslutninger, der har formet Arla.

Derudover er bogen med sin beskrivelse af Jens Bigums opvækst en historisk beretning om livet på landet i midten af forrige århundrede.

Overvejede om jeg ville sige ja

Tulip-historien stammer fra midten af 1980’erne.

Jens Bigum var med sit gårdkøb i Hejnsvig blevet andelshaver i Tulip. Han nærede stor beundring for den daværende direktør P. B. Johansen, som imidlertid måtte forlade jobbet efter et miserabelt resultat. Heller ikke hans efterfølgere kunne få kritikken til at stumme, så da der igen var optræk til udskiftning på den ledende post, havde Jens Bigum overvejet situationen.

”Jeg overvejede, om jeg ville få stillingen tilbudt, og også om jeg så ville sige ja. Jeg var på ingen måde utilfreds med MD, men havde været der i snart 15 år og begyndte at tænke på, hvad der nu skulle ske. Der kom imidlertid ingen henvendelse fra Tulip.”

Stillingen fik Erik Møller, som han selv havde været med til at skubbe ud som direktør i Dansk Ost. Hans tid i Tulip blev også kort, for med overskridelserne af byggebudgettet i forbindelse med farsvarefabrikken i Vejle, blev stillingen igen ledig.

Denne gang kom der flere opfordringer. Jens Bigum afviste, men havde alligevel et møde med Tulip-formanden, Vagn Skovsen. Få dage efter fik han beskeden, at jobbet var hans, men han fastholdt, at han ikke var interesseret.

Kort tid efter fik Jens Bigum en kontrakt, hvoraf det fremgik, at han skulle efterfølge Erik Skødt som administrerende direktør i MD, og han blev udnævnt til viceadministrerende direktør.

Skræmmende at opleve

I et afsnit beskriver Jens Bigum meget nøgternt de direktører, han har samarbejdet med, og de politikere han har mødt.

Og det er ikke lige rosende, hvad der er skrevet om dem.

Mest negativt lyder hans omtale af den daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard.

”Med Ritt Bjerregaard kunne man lidt skræmmende opleve, at man havde sluttet et møde med at være enige om, hvordan sagerne hang sammen, uden at det fik nogen som helst indflydelse på, hvad der skete derefter.

Jeg har aldrig i så ekstrem grad oplevet, at man kunne håndtere faktuelle kendsgerninger så frit. Hun er den eneste politiker, jeg har oplevet være helt igennem umulig at få til at acceptere, at verden måske hang anderledes sammen, end hun havde bestemt sig for.”

Et helt andet FDB, hvis …

Den berømte ”Jagtklub” i FDB har også fået et afsnit i Jens Bigums bog.

Jagtklubaffæren fik nemlig kolossal betydning for planerne om ferskvareterminalerne, som FDB var kommet med ideen til, og som MD engagerede sig meget i.

Sagen sluttede med fyring af FDB-ledelsen, og da slagterierne også havde trukket følehornene til sig, stod MD pludselig helt alene med planerne og investeringerne i flere terminaler.

Jens Bigum kommenterer i bogen FDB-bestyrelsens håndtering af ”Jagtklubaffæren”:

”Når man tænker på, at sagen indeholdt så dramatiske elementer, som at hele den øverste ledelse på bestyrelsens foranledning blev afhentet af politiet klokken halv otte om morgenen, mange måneders slidsom og ødelæggende offentlig retssag, og ikke mindst en udskiftning af en hel ledelsesorganisation, kan jeg kun konstatere, at hvis bestyrelsesmedlemmerne havde haft bare lidt respekt for virksomhedens ve og vel, ville de have valgt at disponere anderledes.

Når en ledelse på så løst grundlag anmelder hele sin ansatte ledelse til politiet, sætter den hele virksomhedens velfærd så meget på spil, at det for os på sidelinjen blev oplevet som direkte uansvarligt”.

”Jeg er ikke i tvivl om, at kooperationen ville have været en helt anden magtfuld virksomhed i dag, hvis ikke bestyrelsens medlemmer dengang havde tænkt mere på deres egen politiske profil end på virksomhedens”, står der i Jens Bigums erindringer.

Mere i næste nummer

Bogen indeholder desuden en lang række andre omtaler af begivenheder og forløb, som Maskinbladet gennem årene har beskrevet.

Vi vil i næste nummer komme nærmere ind på disse forløb og deres fremstilling i erindringsbogen.