Gode erfaringer med lucerne

Siden Martin Pedersen i 2001 overtog Lykkensbo efter sine forældre, har lucerne haft en fast plads i foderplanen til de 170 malkekøer.

Selvom det kun er en lille del af ejendommens cirka 300 hektar, der dyrkes med lucerne, er Martin Pedersen sikker på, at lucerne også i fremtiden vil blive dyrket på nogle af ejendommens arealer.

Det hænger blandt andet sammen med, at lucerne, takket være dens dybtgående hovedrod, klarer sig godt på de lette jorder, som er dominerende på ejendommen få kilometer øst for Varde.

Samtidig bidrager lucerne til en høj foderoptagelse, en høj ydelse og et højt indhold af protein i mælken.

Lægges ud i ært

Sidst, Martin Pedersen lagde en lucerne mark ud, var i 2004.

Dengang blev lucernen lagt ud i ært.

Erfaringerne fra dengang var så gode, at han også har valgt at så ært som dæksæd i den nyudlagte lucernemark.

- Etableringen af lucernen skal forberedes ved at sørge for, at jorden har en god struktur, og at markens reaktionstal er på mindst 6,3 – 6,5, siger Martin Pedersen og fortsætter:

- Det høje reaktionstal er en betingelse for, at de kvælstofsamlende bakterier, som udsæden er podet med, kan ”hoppe på” lucernens rødder og forsyne planten med kvælstof.

- I det hele taget er en god etablering afgørende, dels fordi marken skal ligge tre til fire år frem i tiden, og dels fordi etableringen er forholdsvis dyr.

- Udsæden koster 57 kroner pr. kg, og da vi sår 25–30 kg ud pr. hektar, bliver det en udgift på cirka 1.500 kroner pr. hektar.

- Så er det jo drøn ærgerligt, hvis etableringen mislykkes, og der er store huller i plantedækket, fordi reaktionstallet har været for lavt, marken har været vandlidende eller udsæden ikke er sået i de par centimeters dybde, der kræves, fordi de podede frø ikke tåler sollys, pointerer Martin Pedersen.

Wrap eller hø

Lucernens vækstrytme passer godt til høproduktion.

Afgrødens kraftige stængler gør dog, at afgrøden er forholdsvis lang tid om at tørre, og at det derfor ikke altid lader sig gøre at få afgrøden tilstrækkelig tør til, at der kan laves hø.

Hvad angår det fodringsmæssige, har Martin Pedersen gode erfaringer med både at lave wrap og hø af lucernen.

- Sidste sommer var vi heldige at kunne lave hø af både andet og tredje slæt, siger Martin Pedersen.

- Første slæt tager vi, før lucernen begynder at lægge sig, og med udsigt til nogle gode dage med høj solskin kan vi få en god forvejring.

- Beslutningen om, hvorvidt slættet skal tages til wrap eller hø, afgøres af vejret på høsttidspunktet.

- Umiddelbart må jeg nok indrømme, at jeg er lidt tilbøjelig til at tænke på, at det skal tages til hø.

- Hvis vejret arter sig, så det ikke kan lade sig gøre at tage det til hø, tager vi det til wrap.

- I sådan en situation er det vigtigt at tage beslutningen, mens lucernen stadig er så fugtig, at man kan få en god ensilering af wrapballerne, siger Martin Pedersen.

Højt udbytte

Generelt har lucerne et stort udbyttepotentiale, og hvis afgrøden udnyttes korrekt, kan der høstes gode udbytter i både tredje og fjerde brugsår.

De vigtigste forudsætninger for et højt udbytte i flere år er, at afgrøden ikke høstes, når jorden er våd, og at der køres med lavt dæktryk og med brede dæk, da lucernens vækstform gør den meget følsom overfor skader ved kørsel.

Tilmed er det vigtigt at sørge for, at afgrøden mindst én gang i løbet af vækstsæsonen får lov til at stå, til den begynder at blomstre, da det er afgørende for overvintringen.

Martin Pedersens erfaring er da også, at afgrøden klarer sig bedst, når der tages få slæt.

- Ved høst af lucernen stræber vi ikke så meget efter en høj fordøjelighed, men et højt udbytte.

- Oplevelsen med lucerne er da også, at vi, selvom vi har en lav fordøjelighed, kan opnå en høj foderoptagelse og en god mælkeydelse med et højt indhold af protein i mælken, kommer det fra Martin Pedersen.

Godt foder

Hos Martin Pedersen fodres med cirka en foderenhed lucerne pr. ko dagligt året rundt.

Erfaringen er, at lucerne er et godt supplement til majsensilagen, og at det øger foderoptagelsen.

Den bedre foderoptagelse hænger ifølge Martin Pedersen sammen med, at lucerne fordøjes hurtigt, og at det, der ikke fordøjes, har en høj passagehastighed og derfor ikke ”fylder” i koens vom.

Med hensyn til strukturværdien af lucerne mener Martin Pedersen ikke, at det er et spørgsmål om, at lucerne er langt og stift men i højere grad, at partiklerne fra lucerne er hårde, og at det giver en god spytsekretion.

Foderplan Lykkesbo

Græsensilage 6,4 FE

Majsensilage 6,3 FE

A – blanding 3,6 FE

Rapskage 1,6 FE

Roepiller 1,0 FE

Lucerne hø 0.6 FE

I alt 19,5 FE