Foderroer og majs i samme ensilagestak

I 1995 var der cirka 100.000 hektar med foderroer i Danmark, i 2006 under 5.000 hektar.

Der er på store kvægbrug krav om enkel og rationel håndtering af grovfoderet, så her har ensilage af majs, græs eller helsæd vundet over roerne.

Det vil måske se anderledes ud, hvis roer kan håndteres lige så enkelt som majs.

Roer er godt foder til kvæg

Foderroer er nemlig den afgrøde, der under danske forhold har det største udbyttepotentiale.

I forsøg er det muligt at runde 20.000 foderenheder (FE) pr. hektar, og i god praksis er 15.000-17.000 FE pr. hektar ikke ualmindeligt.

Det er i de fleste områder af landet væsentligt mere end majs. Desuden svinger roernes udbytte og kvalitet ikke meget fra år til år - det giver sikkerhed i foder- og arealplanlægningen.

Foderværdien i roer er som kraftfoder, cirka et kg tørstof pr. FE i roden og omkring 1,15 kg tørstof pr. FE i toppen.

Derfor vil roer i blanding med majs hæve energiindholdet i det samlede grovfoder. Højtydende malkekøer kan derved dække en større andel af energibehovet med grovfoder.

Roer er desuden effektive til at opsamle kvælstof om efteråret, og de er derfor gode at have i sædskiftet.

Mere hjemmeavlet foder

Med ensilerede roer kan afgrødens store potentiale og høje foderværdi udnyttes i foderplanen hele året.

Det giver et stabilt og ensartet foder uden stor arbejdsmæssig belastning. Man skal ikke tænke på åndingstab i kulerne eller bruge tid på tilsyn med disse.

Der er heller ingen daglige arbejdsopgaver med rensning og snitning af roerne.

Godt at blande

Når snittede foderroer og toppen fra roerne blandes med majs, hæves foderværdien.

Et eksempel: En fjerdedel roer med et kg tørstof pr. FE blandes med tre fjerdele majs med 1,15 kg tørstof pr. FE.

Den færdige ensilage vil derfor indeholde cirka 1,11 kg tørstof pr. FE – en forbedring på 0,04 kg pr. FE i forhold til den rene majsensilage.

Samtidig er saften fra roerne opsamlet i majsen, og den samlede ensilage får et tørstofindhold på 26-28 procent.

En sådan ensilage kan indgå i foderplanen med 10-12 FE pr. ko pr. dag. Sammen med 4-6 FE godt græsensilage pr. ko pr. dag giver det en meget høj andel af hjemmeavlet foder til køerne.

Roer er lette at ensilere

Ensileringen af roer og majs foregår let, og der er ikke varmedannelse ved udtagning.

Køerne æder gerne foderet og kvitterer med højere fedtprocent i mælken.

Der er ikke konstateret forhøjet antal sporer i mælken ved brug af roe- og majsensilage.

Forsøg

Resultaterne af ensilageanalyser fra 2005 ses i tabellen. Ensileringen er forløbet, som den skulle.

pH er lavt, og der er dannet de ønskede mængder af mælkesyre.

Indholdet af den uønskede smørsyre samt alkohol er næsten nul, og mængden af sporer i ensilagen er ikke alarmerende.

Sand er naturligvis uønsket, roerne skal derfor være så rene som muligt.

I forsøgene er fundet et sandindhold omkring én procent af tørstoffet, men det er helt sikkert muligt at komme endnu længere ned ved en kraftigere rengøring af roerne.

Maskinen

Maskinfabrikken Tim-Thyregod A/S står for at udvikle roeoptageren.

Maskinen er bygget på basis af en tre-rækket sukkerroeoptager udstyret med oppelhjul og rensesektion.

Toppen transporteres med et bånd direkte fra aftopperen og op i tanken.

Roden passerer på sin vej gennem maskinen hen over flere forskellige rensesystemer, som har til opgave at fjerne såvel sand som sten.

Umiddelbart før den lander i tanken, knuses roden mellem to roterende valser.

Kapaciteten på roeoptageren matcher majssnitterens i det ønskede blandingsforhold mellem majs og roer.

Undgå jord

Roeoptageren, som danner basis for maskinen, er udviklet til arbejde under meget vanskelige forhold med hensyn til jordtype, vejrforhold med mere.

Det er derfor muligt at holde sandprocenten på et acceptabelt niveau.

I projektet indgår også forsøg med individuel afpudsning af den enkelte roe, hvor bladrosetten skæres væk.

Derved nedsættes sandindholdet formentlig yderligere.Maskinen er udstyret med rullebundstank, så aflæsningen kan foregå under høstning.

Dette fordi selve høstmetoden med iblanding af toppen giver store mængder afhøstet materiale.

Bundkæden er lukket for at undgå spild af materiale.

Kørsels- og ensileringsmetode

Maskinstationen Mosegården ApS har udviklet en kørselspraksis, hvor majshøst og roeoptagning koordineres.

Derved er det muligt at blande roer og majs til ensilering og undgå saftafløb.

Kørslen kræver en god koordinering og planlagt indsats med flere maskintyper for at undgå driftsstop og for at få det ønskede blandingsforhold mellem roer og majs.

Erfaringer

Metoden er nu afprøvet i to sæsoner, hvor der hvert år er ensileret 20-30 hektar roer sammen med majs.

Systemet fungerer godt, og kapaciteten på roeoptageren er 0,5-0,7 hektar i timen.

Det giver en anslået pris på omkring 30 øre pr. FE for høst og hjemkørsel af roerne.

Forsøg i 2007

I år vil der også blive ensileret foderroer.

Antallet af hektar kendes endnu ikke, men der har været stor interesse ovenpå de to demonstrationer i 2006, hvor op mod 500 interesserede tog metoden i øjesyn.

Det er planen at afholde demonstrationer igen til efteråret.

Undervejs i hele forløbet medvirker Landscentret, Planteavl ved forsøgsplanlægningen, markregistreringer og udbyttemålinger, mens Hedens og Fjordens Rådgivningscenter varetager foderanalyser og vurdering af fodermulighederne med majs-/roeensilagen.

Ved projektets afslutning i 2008 vil der efter planen foreligge er færdig vejledning i dyrkning og anvendelse af ensilerede foderroer.