Lyt til artiklen:

Kulstoflagring er meget mere end klima

00:00
Hastighed: ???x
09:13

DEBAT: Vi planteavlere og vores egne foreninger/organisationer står ved en skillevej som så mange gange før. Lige nu handler det om, hvorvidt vi vil slæbes afsted af regler eller frivilligt tage initiativer, der bringer os i front med hensyn til klima, biodiversitet, reduceret tab af næringsstoffer, sundere jord, mindre forbrug af planteværn med mere.

Eller sagt på en anden måde: Vil vi blive ved med at dyrke vores jord med pløjning som vores forfædre gennem århundreder, eller vil vi tage nye, tidssvarende dyrkningssystemer uden plov i brug?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I artikel i Agro i juli 2021 blev Jens Elbæk, afdelingschef, PlanteInnovation ved Seges, interviewet om sit syn på kulstoflagring på landbrugsjord.

Jeg læste det som, at han er fortaler for at fortsætte i et spor med jordbearbejdning tilsat lidt mere teknologi.

Men jeg savnede i høj grad, at han skelede mere til jordens frugtbarhed og alle de øvrige forhold, der har med sund jord at gøre.

Det synes jeg er ekstra ærgerligt, fordi vi godt ved, at der er andre holdninger og indsatser, som peger fremad mod at se planteavlen som andet og mere end bare "ingeniørløsninger" hos Seges.

Der er nemlig også dygtige medarbejdere, som har forstået betydningen af sund jord, og som er i gang med flere perspektivrige projekter, der for eksempel sammenligner traditionel dyrkning med pløjefri og conservation agriculture.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaneutraliteten er ikke eneste krav

Som Jens Elbæk ganske rigtig siger i artiklen, har landbruget af egen fri vilje forpligtiget sig til klimaneutralitet i 2050. Det er et flot mål, som er svært at nå - hvis ikke alle værktøjer tages i brug.

Men vi står også over for mange andre krav, der skal opfyldes. Præcist hvilke, ved vi endnu ikke, fordi det afgøres dels af de hjemlige forhandlinger om den grønne omstilling af landbruget og dels af udmøntningen af EU-landbrugspolitikken med tilhørende EcoSchemes.

At det er meget, vi skal udover at høste høje udbytter med lavt input må stå klart for enhver med bare lidt indsigt. Se i figur 1, hvad EU-kommissionens forslag gik ud på - og husk, at det stort set er alle disse forslag, der nu er vedtaget.

rich-media-3
Figur 1: EU-kommissionen kommer vidt omkring i sit forslag, der nu er udmøntet i en omfattende og meget indgribende reform af den fælles landbrugspolitik. Den danske udmøntning i form af den grønne omstilling af landbruget får også afgørende indflydelse på vores rammevilkår.

Vi ved også, at den ubetingede enkeltbetaling pr. hektar vil tage et kraftigt dyk for alle og især de større bedrifter, der får et endnu lavere loft over den maksimale EU-betaling.

Alt andet lige betyder det, at vi kommer til at mindske vores indkomst pr. hektar ret mærkbart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robusthed med lave omkostninger

Forskernes forudsigelser er, at vi fremover kommer til at få mere ekstremt vejr. Både i form af kraftigere nedbør på kort tid og tørke over længere tid. Begge dele kan gøre stort indhug i bundlinjerne.

For at imødegå den trussel, er vi nødt til at se på, hvordan vi kan dyrke mere klimarobust uden at give køb på de høje udbytter i et gennemsnit af år?

Det kan vi først og fremmest ved at lade være med at pløje og harve jorden sort - og lade den ligge ubeskyttet i kortere eller længere tid mellem afgrøderne. Det er sort jord, som er udsat for erosion, som taber mest kvælstof, som umiddelbart udleder mest CO2, og som taber sin biodiversitet.

I stedet skal vi sørge for at have jorden dækket året rundt af afgrøde, efterafgrøde og snittet halm i et passende miks helt afhængig af de lokale forhold og afgrøder.

Altså skal vi helst så direkte og dermed også spare den kostbare og ødelæggende jordbearbejdning. Ved at investere mindre i at etablere en afgrøde kan vi også bedre tåle, at udbyttet ikke bliver optimalt på grund af vejret i nogle af dyrkningssæsonerne. Alt andet lige bliver vi mindre sårbare ved at have lavere omkostninger - og vil som et gennemsnit af år tjene mere på vores planteavl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er det også værd at bemærke, at ubearbejdet jord meget bedre opsuger kraftig nedbør og stiller mere vand til rådighed for afgrøderne i tørkeperioder - altså bliver jorden mere klimarobust.

Nogle vil så protestere og sige, at visse jordtyper er selvpakkende og derfor skal løsnes. Det kan også være tilfældet - ikke mindst i de første år efter, at jordbearbejdningen er ophørt på udpint jord med lavt indhold af kulstof. Bliver det nødvendigt at løsne sådanne jorde, findes der andre og mere skånsomme metoder end pløjning og/eller dybdeharvning.

Udtag af halm kan true jordens frugtbarhed

Jens Elbæk er inde på, at det er svært at måle på lagring af kulstof i jorden. Det er ganske vist, at det forholder sig sådan - især hvis vi vil måle forskelle fra år til år. Men set over en lidt længere periode som for eksempel fem år, får vi et udmærket udtryk for, hvordan det går med jordens indhold af kulstof.

Således ved vi fra Kvadratnettet, at stort set al dansk landbrugsjord undtagen på kvægejendomme og andre ejendomme med en større andel græsmarker har tabt betydelige mængde kulstof i form af CO2 siden 1986.

Desværre i et foruroligende tempo, der er en trussel mod jordens frugtbarhed - konstaterede Bent Tolstrup Christensen, nu AU-professor, allerede i 2002 i en videnskabelig rapport om halmudtag. Og han gentog sit budskab på Plantekongres 2008.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug af halm til andre formål udover i staldene til strøelse bør således kun ske, hvis der konsekvent gennemføres kompenserende tiltag. Græsmarker og gode efterafgrøder er to muligheder.

Men der er grænse for, hvor meget græs vi kan have inde i sædskiftet for nuværende, når vi skal opnå samme indtjening som i salgsafgrøderne. Og udtag af store mængder halm fungerer dårligt sammen med efterafgrøder i våde høstår, hvor halmen skal vendes måske mere end en gang.

Stor biomasse sikrer størst CO2-lagring

Snitning af halmen er billig og effektiv i en travl høstperiode. Den løsning fodrer også biodiversiteten og binder kvælstof.

Men den bedste mulighed er efterafgrøder med stor biomasse og gerne bælgplanter, der fikserer luftens kvælstof til gavn for den efterfølgende afgrøde - og dermed sparer CO2-udledende handelsgødning.

Kendsgerningen er, at jo større biomasse, jo mere CO2 har planterne også fjernet fra luften - og så gælder det bare om at få mest mulig af den optagede CO2 til at blive i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At der så på sigt vil indfinde sig en ny ligevægt i jorden uden mulighed for at øge kulstofindholdet yderligere, er ikke noget, vi skal bekymre os om lige nu. For der er plads til enorme mængder, inden den dag kommer, fordi en meget stor andel af dansk landbrugsjord er udpint.

Mange indvender sikkert også, at halmen giver en ekstra, kærkommen indtægt, og at efterafgrøderne er dyre i både udsæd og etablering selv uden forudgående jordbearbejdning.

Men den investering kommer på sigt tilbage i lommerne i form af større dyrkningssikkerhed og dermed på sigt også mere stabile udbytter over hele marken. De såkaldt hotspots - pletter af stiv ler på bakketoppe - vil nemlig også forsvinde efter få år.

Lattergas skabes under iltfattige forhold

Jens Elbæk er også inde på lattergas, der er en meget kraftigere klimagas end CO2. Han siger:

"Problemet med efterafgrøder er, at der udover opbygning af kulstof bliver frigivet kvælstof som lattergas. Derfor vil der være positivt bidrag ved at opbygge kulstof i jorden, og en negativ virkning, fordi der er øget lattergasudledning. Og vi ved ikke endnu, hvordan vi balancerer de to op mod hinanden".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det problem, han påpeger her, opstår alene, når efterafgrøderne pløjes eller harves ned i jorden, hvorved de skal omsættes under iltfattige forhold.

Men i conservation agriculture, hvor efterafgrødernes overjordiske dele (og halm) efterlades på jordens overflade med iltrige forhold, sker der ikke samme dannelse af lattergas.

Såvel danske som internationale forskere har konkluderet, at dannelsen af lattergas ikke har noget at gøre med den tilførte mængde kvælstof i hverken biomasse eller handelsgødning men udelukkende med, hvorvidt kvælstoffet befinder sig i et iltfattigt eller iltrigt miljø.

Som Jens Elbæk nævner, kan vi bruge nitrifikationshæmmere til at stoppe dannelsen af lattergas - men hvorfor bruge penge på den løsning i stedet for at se på årsagen?

Således er vi her tilbage ved, at dyrkningssystemet er afgørende for klimapåvirkning, biodiversitet, erosion, kvælstofudledning og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 5100 landmænd tager næppe fejl

Interessen for pløjefri dyrkning er meget stor både i og uden for landbruget. Med flere end 5100 landmænd, der dyrkede lige under en halv million hektar i 2020, mener jeg, der er god grund til, at Seges som helhed indtager en positiv, medspillende rolle i udviklingen.

Der er flere dygtige og engagerede medarbejdere hos Seges, som gør en mærkbar forskel i positiv retning på baggrund af relevante projekter, som generer stor viden om pløjefri dyrkning og conservation agriculture.

Derfor undrer det mig, at Jens Elbæk, som jeg læser det i artiklen, nærmest på forhånd afskriver dette arbejde og den viden, der kommer.

Endnu et ønske fra min side er, at flere af de mange penge, vi afleverer til promillefondene, bruges på forsøg, der udvikler den pløjefri dyrkning til at nå vores mange målsætninger.

Det er også vigtigt, fordi jord fremover som handelsvare vil blive vurderet ud fra sit dyrkningspotentiale og ikke alene ud fra antal hektar. Den trend er sat i gang og bør fortsætte på et helt frivilligt grundlag.

Artiklen er udtryk for skribentens egne holdninger.