Med en målsætning om at reducere pattegrisedødeligheden satte DLG, Seges og Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet for tre år siden et GUDO-projekt under navnet "Feed4Life" i søen.
I stedet for at kigge på håndteringen af de pattegrise, der bliver født som de mindste af et kuld, har forskningsprojektet haft fokus rettet mod perioden fra løbning til faring. Mantraet har været, at hvis man kunne sænke antallet af IUGR-grise, altså pattegrise født for små og for svage, så ville man stå stærkere i forhold til at hæve pattegriseoverlevelsen.