- Vi skal sælge os selv bedre

Både internt og i forhold til omverdenen skal LandboUngdom ifølge foreningens formand, Steffen Damsgaard, være bedre til at sælge sig selv, sine budskaber og forklare, hvordan foreningen balancerer mellem kontakten til toppolitikerne og de menige medlemmer.

Fin balance

LandboUngdom har kastet mange kræfter ind på lobbyarbejde over for politikerne på en lang række områder. I LandboUngdom er det ikke mærkesager, der mangler.

Udover landdistriktsprogrammet, rekruttering til uddannelserne og ændringer af overbygningsuddannelserne, er der mange flere punkter på LandboUngdoms dagsorden.

Aftrapning af landbrugsstøtten, flere landdistriktsmidler til innovation og modstand mod det nye EU-direktiv med Særlig Dækkende Obligationer (SDO) er nogle af LandboUngdoms mærkesager over for politikerne.

Formanden mener, at det indtil nu er gået fint med hensyn til balancen mellem det store arbejde over for politikerne og plejen af medlemmerne "helt nede på jorden".

- Jeg synes, vi har en fin balance. Mange af de ting, vi har lavet lobbyarbejde for er politisk og økonomisk tunge ting, som mange ikke nødvendigvis vil høre så meget om, men gerne vil se resultatet af, siger Steffen Damsgaard.

- Vi skal selvfølgelig passe på, at vi som forening ikke falder helt over i den politiske grøft. Men der er vores lokale foreninger gode til at sikre udviklingen i lokalområderne, hvor LandboUngdom kan være med til at sætte nogle ting i gang og give muligheder for at der sker noget, siger formanden.

Vil sikre det faglige niveau

- LandboUngdom har arbejdet for at skabe én ny landbrugsuddannelse. Forhandlingerne har været hårde især i forbindelse med sammensætningen i et nyt uddannelsesudvalg og lønsystemet for elever, siger Steffen Damsgaard i årsmødeavisen.

- Det er lykkedes, at blive enige på langt de fleste områder. For eksempel er vi blevet enige om målene i en ny uddannelse og om at videreføre landbrugsuddannelsens system til godkendelse af praktikpladser, fortsætter han.

- LandboUngdom vil i de næste måneder kæmpe for medlemmernes ønsker, som er udtrykt via de mærkesager, LandboUngdom kæmper for, for eksempel godkendte praktikpladser i hele uddannelsen til faglært niveau, siger Steffen Damsgaard i årsmødeavisen.

- Vores krav til fremtidens uddannelser går i høj grad ud på at sikre det faglige niveau og sikre, at vi undgår frafald, blandt andet ved at følge bedre op over for eleverne under praktikperioden, ved at stramme op med hensyn til godkendte praktikpladser gennem hele forløbet.

- Vi skal sikre bredden i første del af uddannelsen. Vi skal sørge for, at de landmænd, der er godkendt til at få praktikanter, er kompetente.

- Og så skal vi have styrket kontakten til eleverne i anden del af praktikforløbet. Der skal blive bedre til at følge op i forhold til den enkelte elev, siger Steffen Damsgaard.

Skal sælge sig bedre

Men ét er at snakke om uddannelsernes indhold. Der skal jo også hentes folk ind på uddannelsen. Hvordan ser LandboUngdom på rekrutterings-arbejdet?

- Det er rigtigt, at rekrutteringen faktisk ikke nævnt så meget på årsmødet. Men det er et væsentligt område, siger Steffen Damsgaard.

- Derfor ser vi også frem til Landbrugsskolerne og Dansk Landbrugs rekrutteringskampagne.

- Vi har længe efterspurgt sådan en kampagne. Det er positivt, at der for første gang bliver arbejdet målrettet for at udvide "kagen" af elever i stedet for at kæmpe internt om en stadig mindre "kage" af elever, siger Steffen Damsgaard.

LandboUngdoms rolle i kampagnen er ved at blive defineret, men det er ifølge Steffen Damsgaard klart, at man ikke kommer uden om unge rollemodeller som en del af kampagnen.

- Vores lokale foreninger medvirker jo i en vis grad, og vi er selvfølgelig klar til at deltage. For os at se handler det om at få kampagnen op at køre. Vi skal simpelthen sælge os bedre, siger han.

Fortsætter samarbejde

En af prøverne på samarbejdet mellem LandboUngdom og landets landbrugsskoler blev præsenteret på Agromek 2007, hvor LandboUngdom og alle landbrugsskolerne deltog under samme fane på én stor fælles stand med fokus på de unge i landbrugsuddannelsen.

- Det hjalp, at vi turde forandre os og samarbejde med alle landbrugsskolerne. Standen var stor, og vi havde tænkt nyt, hvilket gav pote. I løbet af Agromek meldte over 100 nye ansigter sig ind i LandboUngdom, fortæller Steffen Damsgaard.

- Vi håber på en fælles stand til Agromek næste år, og der skulle vi meget gerne kunne præsentere materiale for rekrutteringskampagnen, siger Steffen Damsgaard til Maskinbladet.

Skal være tydeligere

På årsmødet blev LandboUngdom beskyldt for at være for utydelig med hensyn til foreningens rolle. Der blev blandt andet prikket til, om foreningens formålsparagraf var for smal.

- Jeg mener ikke, man kan sige, at vores formålsparagraf er for smal, siger Steffen Damsgaard.

- Men vi skal have taget debatten om, hvorvidt vi skal formulere os anderledes. Vi skal have diskuteret, hvordan vi nærmere skal definere vores medlemstyper og vores kerneområder.

- Og vi skal helt sikkert være tydeligere på nogle områder, for eksempel med vores profil i forhold til uddannelsen, siger Steffen Damsgaard.

Levende debat

Et hurtigt kig på LandboUngdoms hjemmeside viser tydeligt, at debatlysten ikke fejler noget hos foreningens medlemmer.

Alt fra elevmangel til etablering i udlandet, fra standen på Agromek til traktortræk, fra ligestilling til landdistrikterne får massevis af ord med på vejen. Og den debatlyst er uundværlig, mener Steffen Damsgaard.

- De mange input fra hjemmesiden er et godt supplement til det, vi hører, når vi er ude i landet. Alt i alt er debatten med til at kortlægge, hvad vores medlemmer interesserer sig for. Og der skal være plads til at tage alle de ting op.

- Kan vi ikke have en levende debat blandt de unge, er der jo noget galt, siger Steffen Damsgaard.