Fokus på foreningsarbejdets værdier

4H og LandboUngdom satte fokus på de erfaringer og kompetencer, man kan tilegne sig ved at deltage aktivt i foreningsarbejdet, eksempelvis inden for 4H og LandboUngdom.

Hvordan kan vi i 4H og LandboUngdom blive bedre til at hjælpe medlemmerne med at bruge deres erfaringer, foreningslederuddannelser med mere, og anerkendes erfaringerne i erhvervslivet, det politiske system og befolkningen generelt?

Det var det store spørgsmål, da der var paneldebat på 4H og LandboUngdoms fælles årsmøde.

Kan ikke overvurderes

For at få fut og erfaring i debatten havde foreningerne inviteret Tina Nedergaard, Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Lynge Kjeldsen, næstformand i DGI og Thomas Kirkeskov, organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd.

De skulle debattere med Rie Thomsen, snart forhenværende 4H-formand og Steffen Damsgaard, formand i LandboUngdom om betydningen af de såkaldte realkompetencer, det vil sige aktiver, som værdifulde venskaber, store netværk, stærke oplevelser, ledelseserfaring og brugbar viden, som man kan trække på resten af livet.

- Der er ingen tvivl om, at kompetencer opnået gennem frivilligt foreningsarbejde er utroligt væsentlige. Man kan slet ikke overvurdere betydningen af eksempelvis de netværk, man etablerer.

- Og nødvendigheden af erfaringsudveksling er stor på et arbejdsområde, hvor der ikke er så mange vidensformidlere, sagde Tina Nedergaard.

Har manglet redskaber

Målet med paneldebatten var blandt andet at afprøve ideen om de såkaldte kompetence-guider eller realkompetencebeskrivelser, hvor man gennem et elektronisk spørgeskema skal granske sig selv og sit udbytte af foreningsarbejdet med henblik på at kortlægge sine kompetencer.

- Mennesket bag kvalifikationerne på cv'et er begyndt at betyde mere, men der har manglet redskaber til at beskrive den del af sagen, sagde Thomas Kirkeskov.

- Der er stadig manglende kendskab til de gode ideer, der kommer i denne sammenhæng, for eksempel denne slags it-værktøjer, hvor man kan kortlægge sine egne realkompetencer. På det område skal der afsættes flere ressourcer og flere penge, sagde Lynge Kjeldsen.

Er ikke pjattet med papir

Ved at efterlyse flere penge spillede Lynge Kjeldsen bolden over til regeringens repræsentant denne dag, men Tina Nedergaard er ikke begejstret for ønsket om at få alt nedfældet på papir.

- Vi skal selvfølgelig anerkende den store værdi ved fællesskaberne, men det skal ikke være regeringens opgave at styre det. Værdierne i forhold til realkompetencer er ikke et område, der skal styres oppe fra og ned, sagde Tina Nedergaard.

- Realkompetencerne styrker mulighederne for at komme hurtigere og mere effektivt gennem uddannelsen, for at fungere i sin uddannelse og for at opbygge gode netværk.

- Men jeg mener ikke, at det er nødvendigt at arbejde for at få realkompetencerne på papir, sagde Tina Nedergaard.

Behov for gode historier

- Men vi oplever nu en gang et stigende pres til samfundet om at få dokumenteret alt, hvad man laver og har lavet og, at man kan få papir på sine realkompetencer, sagde Thomas Kirkeskov.

Han blev bakket op af en deltager fra salen:

- Det gamle ordsprog om, at foreningsarbejdet bærer lønnen i sig selv. Hvem tror på den i dag? Den køber de unge ikke. Derfor skal vi illustrere, hvad man kan få ud af foreningsarbejdet.

- Dette værktøj gør én bedre i stand til at sætte ord på det, man kan. Så det kan bruges, uanset om man sender papiret til en arbejdsgiver eller bruger det som selvudviklende værktøj, sagde Rie Thomsen.

- Og meget af snakken om realkompetencer handler om at få de gode historier frem.

- Lad os få nogle rollemodeller frem og få dem til at fortælle hvilke muligheder, arbejdet i foreningslivet har givet. Jeg ved ikke, om man behøver at stå med papir-dokumentation, men lad os få fortalt de gode historier og udbrede nytten ved realkompetencerne på den måde, pointerede Steffen Damsgaard.