Enighed om målet for fremtidens fødevareforskning

- Der er brug for at tage halmen ud af træskoene og forstå, at Danmark lever i en globaliseret verden, sagde Knut Conradsen, prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), med henvisning til landets regerende politikere og deres lovgivning på udlændingeområdet.

Og pointen var god nok. For selvom det var fødevareforskning og udvikling, der var temaet på den netop afholdte konference ”Fødevareforskning – på vej hvorhen?”, var der enighed om én ting: Danmark skal have international slagkraft på fødevareområdet, og det kan kun uddannelse og forskning være med til at sikre.

Derfor har både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv brug for at kunne tiltrække og fastholde de kvikke hoveder - og dem er der langt fra nok af inden for landets grænser, lød det fra blandt andet Landbrugsraadets vicepræsident Bent Claudi Lassen.

Konferencen, der fandt sted i Ingeniørforeningens Mødecenter 24. maj, var en opfølgning på sidste års konference om fødevareforskning i verdensklasse.

Bag arrangementet stod Dansk Fødevare Forum og Levnedsmiddelselskabet (LMC), der er et samarbejde mellem universiteterne.

Universitetsreform – og hvad så?

Universitetsreformen, der har samlet seks institutioner med væsentlige fødevareaktiviteter på de tre store universiteter, var til dels årsag til, at repræsentanter fra fødevareområdet havde sat hinanden stævne.

For med reformen er der behov for at belyse, hvordan de færre og større enheder vil prioritere uddannelses- og forskningsindsatsen. Men også for dialog med aftagerne af den viden i form af blandt andet forskningsresultater og kandidater, som universiteterne leverer.

Det skal Det Nationale Fødevareforum (DNF) være med til at sikre, bedyrede en af indlægsholderne, Jens Peter Jacobsen, der har det overordnede ansvar for oprettelse og drift af det nye koordinerende organ, der netop er etableret på grund af de nye strukturer på uddannelsesområdet.

- En af hovedopgaverne for DNF er at få koordineret forskningsaktiviteterne via et styrket samarbejde, som er nøglen ti, at Danmark kan få flere EU-penge til forskning på fødevareområdet, sagde Jens Peter Jacobsen.

- Samtidig skal vi selvfølgelig passe på, at vi ikke skaber monopoler i vores iver efter at samarbejde. For monopoler tjener ikke udviklingen på området, tilføjede han med henvisning til, at det handler om at balancere forholdet mellem samarbejde og konkurrence.

Bruger ikke universiteterne

Der var enighed om, at forsknings- og erhvervssamarbejde er en væsentlig forudsætning for Danmarks position på fødevareområdet. Men modsatrettede holdninger til, hvorledes det skulle komme i stand.

Ikke overraskende bestod uenigheden mellem forskningsinstitutionerne og fødevare-erhvervenes interesseorganisationer – repræsenteret ved Landbrugsraadet og Dansk Industri (DI).

- Der er stadig for mange, der ikke betragter universiteterne som potentielle samarbejdspartnere, når de skal lave udviklingsarbejde, selvom fødevareområdet dog er det område, hvor der er størst vidensudveksling mellem forskning og erhverv, sagde Rasmus Anker-Jørgensen, konsulent i DI.

- Samtidig viser undersøgelser, at uddannelse og forskning er de områder, som virksomhederne betragter som vigtigst, når de bliver spurgt til, hvad der skal til for at de kan klare sig i fremtiden, tilføjede han.

- Det er et problem, og det handler blandt andet om, at de ikke ved, hvad der foregår på universiteterne. Men også at de synes, det er for dyrt at få adgang til den viden, universiteterne producerer, sagde han.

Samarbejde er en investering

Det udløste en reaktion fra blandt andet repræsentanterne fra de tre store aktører på fødevareforsknings- og uddannelsesområdet, og Knut Conradsen sagde:

- Virksomhedslederne må altså til at begynde at betragte samarbejdet med universiteterne som en investering i stedet for en omkostning.

- Og så mener jeg også, at der ligger et kæmpe ansvar hos ledelserne, som de ikke løfter, når de afviser universiteterne med en begrundelse som manglende kendskab. Det er ikke vores opgave at tage på road-show for at fortælle, hvad vi laver, sagde Knut Conradsen.

Det synspunkt blev bakket op af Jens Peter Jacobsen fra DNF, der efterlyste, at erhvervenes brancheorganisationer bliver bedre til at formidle, hvad deres medlemmer kan bruge universiteterne til.

- Det er en myte, at universiteterne lever i et elfenbenstårn. Universitetsreformen, der først har reformeret universiteternes ledelse i 2003 og nu har resulteret i fusionerne, har sat utrolig meget bevægelse i forskningsinstitutionerne, og hvis ikke organisationerne og erhvervslivet følger med, så går de glip af meget de kommende år, sagde han.

Nye uddannelser i 2008

Et af de steder hvor universitetsreformen har skabt begejstring og sat skub i udviklingen er på Aarhus Universitet, hvor blandt andet Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser nu hører under.

- Alle universitetets hovedområder har relevans for fødevareforskningen, og vi har allerede mærket de afledte effekter af fusionen, sagde Just Jensen, dekan ved Aarhus Universitet.

- Vi har for eksempel tværfaglige projekter mellem de nye jordbrugs- og fødevare-fakulteter og for eksempel humaniora, Danmarks Pædagogiske Universitet og Handelshøjskolen på områder som forbrugeradfærd, læring og formidlingsprocesser, sagde han.

- Og lige nu har vi ansøgninger ude om tre nye uddannelser, der blandt andet vedrører landbrug, fødevareindustri og miljø. Den ene handler om miljøregulering, og sigter mod beskæftigelse i de nye kommuner, og den anden vedrører gylleseparering og bioenergi, og er baseret på et tværfagligt samarbejde mellem det biologiske fakultet og ingeniøruddannelsen.

- Endelig er det vores mål at få en ny kandidatuddannelse med fokus på fødevareproduktion og råvarekvalitet, sagde Just Jensen.