Abonnementsartikel

Gode erfaringer med østeuropæisk arbejdskraft får ægtepar til at starte jobformidlingsvirksomhed i Kolding.

Efter at have solgt deres minkfarm har ægteparret Flemming og Margit Jensen startet firmaet Maring Jobformidling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet der har specialiseret sig i at skaffe arbejdskraft fra Litauen, Letland, Rumænien og Bulgarien til Danmark får til huse i Kolding.

Det sker via samarbejdspartnere, der blandt andet sørger for, at de personer som får job i Danmark er i stand til at kommunikere på enten engelsk eller tysk.

Når potentielle arbejdsgivere henvender sig til Maring Jobformidling får de præsenteret et antal mulige emner, hedder det i en pressemeddelelse fra firmaet.

Maring sørger for udarbejdelse af ansættelseskontrakt, arbejds- og opholdstilladelse, tilmelding til kommunen og skattevæsnet.

Det eneste arbejdsgiveren normalt skal sørge for er en passende bolig. Er det ikke muligt, løser Maring også den opgave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Interessen for at komme til Danmark og arbejde er stor, og derfor kan vi hurtigt efterkomme erhvervslivets ønsker. De aftaler vi hidtil har været involveret i har primært været rettet mod landbruget i bred forstand, men behovet for arbejdskraft er stort overalt, forklarer Margit Skovbjerg Jensen i pressemeddelslsen.

Sideløbende med formidling af job beskæftiger selskabet sig med konsulentopgaver rettet mod minkavlerne.