Abonnementsartikel
Nu er ventetiden slut. TN70-dyrene kan levere grise, og nu bliver det spændende at følge soen og grisene ind til fravænningen.
Jeg kan huske da jeg som elev fulgte min første løbning hele vejen gennem drægtigheden og ind i farestalden og var med til faringen i min arbejdsweekend. Det blev til 24 levendefødte. Wow, tænkte jeg, jeg er måske ikke så dårlig til det her. Men ak nej, næste faring gav 10 levendefødte, og så kom jeg ned på jorden igen.
Nu er de første faringer efter min start på Vonsmose så kommet, og de ser fornuftige ud. Førstelægs-søerne leverer mellem 15 og 18 levendefødte pr. kuld og under én dødfødt. Vi har endda nogle stykker med 20 totalfødte, så det med at TN70-dyr ikke kan levere grise nok kan vi ikke nikke genkendende til. Jeg må sige, at TN70-dyrene bliver jeg mere og mere tilhænger af!