Abonnementsartikel
Hvem er den bestjålne?
Sådan må man spørge sig selv i samme øjeblik, man bliver klar over, hvordan man bliver behandlet ved køb og salg af korn i et andelsfoderstoffirma.
Det gælder for eksempel hos Aarhusegnen, som i denne udgave af Maskinbladet især er i skudlinjen. Men lad det nu ikke kun gælde dem, for hele branchen er med hensyn til handel med korn øjensynligt viklet ind i et net af aftaler og prangeri, som kun fortjener at blive kaldet bondefangeri.
For forskelle på købs- og salgspriser på korn på op til 32 kroner pr. hkg er helt uhørte i andelsselskaber, der i princippet bør være andelshavernes forlængede arm - sådan som vi så ofte hører det fra selskabsformens fortalere.
I denne udgave konstaterer Palle Jakobsen, Agrocom.dk, således, at den reelle forskel på købs- og salgspris inklusiv en avance på tre til fem kroner pr. hkg bør ligge i niveauet 14 til 16 kroner pr. hkg.
Men så lille avance er der ingen af de forespurgte andelsfoderstoffer, som vil lade sig nøje med i disse dage.
Man kan så spørge sig selv, om det enten er sælger, som får for lidt, eller det er køber, som betaler for meget - eller om begge blive taget ved næsen?
Med en gros priser på 119-120 kroner pr. hkg som oplyst af Overgaard Agro 14. juni og en købspris hos eksempelvis Aarhusegnen på 99 kroner for oplagret vare, der er betalt alle omkostninger for minus indtransport og indlagring, ser det stærkt ud til, at det landmændene, der vælger at bruge foderstoffen som kornlager, der er den bondefangne part.
Han får simpelthen ikke det for sit korn, som det er værd.
Det har da også i årtier været alment kendt, at det er en skidt idé at "gifte" sig med sin foderstof ved at oplagre sit korn hos dem. Og vores research viser, at det er korrekt, at det forholder sig sådan. Men det er ingen naturlov - og bør slet ikke være det i et andelsselskab. For både køber og sælger kan være andelshavere.
Har man fortrudt sin indlagring af korn, hjælper det ikke meget at sprælle i nettet. For vil man have kornet ud igen, koster det 10 kroner pr. hkg at få det læsset og vejet. Og skal det køres ud af foderstoffirmaet, koster det yderligere otte kroner pr. hkg.
Og vil man have det i sække af 25 kg til sine høns, koster det eksempelvis 85 kroner pr. hkg hos Aarhusegnen at få korn udleveret på den måde.
Så påstå ikke, at det er dårligt rent økonomisk at drive en andelsfoderstof. Hvis økonomien ikke kan holde sammen, er det i al fald ikke på grund af den måde, der bliver handlet korn på. Så må det være på andre punkter, at kalkulerne ikke holder.
Det kan være, når der eksempelvis tegnes kontrakter på foderblandinger. På det punkt er det også helt uigennemskueligt, hvad der betales for korn, fordi en kornpris og pris på foderblandinger spindes sammen.
Med til at forplumre situationer er også, at der ifølge rygter blandt landmænd er rammeaftaler i korn- og foderstofbranchen om hvad, der skal betales for korn ude hos landmændene. Disse aftaler kan naturligvis ikke dokumenteres - heller ikke her i Maskinbladet.
Men noget kan tyde på, at det har sin rigtighed, for ingen steder, som vi har kendskab til, har det været muligt for landmænd at opnå de priser på korn fra eget kornlager hjemme på gården, som en gros prisen tilsiger lige for øjeblikket.
Den korrekte prissætning i den andelsejede foderstofbranche bør til enhver tid være den, som markedsforholdene tilskriver. Og når formanden for Aarhusegnen, Jens Thomsen, siger, at man ikke vil vurderes på dagspriser, men på priser over sigt, så er han langt ude på et skråplan.
For selvfølgelig skal andelen være i konkurrence og følge med de internationale dagspriser på korn og foderstoffer. Køber skal give den pris, korn koster i dag, og sælger skal have den pris, der er gældende i markedet - når der handles til dagspriser.
Foderstofferne skal ikke være prisregulerende på planøkonomisk vis. Er andelen det, så har den virkelig misforstået sin mission.
