Sidste udkald for en WTO-aftale

Det er i disse dage sidste chance for at få arbejdet med en ny WTO-aftale på skinner igen – og det er en proces, som ikke mindst dansk landbrug er meget interesseret i kommer i mål med en aftale.

Den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel varmede på Landbrugsraadets årsmøde i sidste uge op til de afgørende forhandlinger i en debat, hvor blandt andet Danish Crowns administrerende direktør Kjeld Johannesen også deltog.

De afgørende forhandlinger om øget global handel og markedsadgang er der afsat fire dage til i denne uge i den såkaldte G-4 kreds, hvor Mariann Fischer Boel og Peter Mandelson repræsenterer EU’s interesser over for de øvrige tre i kredsen, Brasilien, Indien, og USA.

Det er seks år siden, arbejdet mod en ny WTO-aftale blev indledt, men pilen har hidtil peget mod fiasko og sammenbrud.

- Det afspejler sagens alvor, at der er afsat fire dage til forhandlinger, og der er én ting, vi er enige om: Det er nu, hvis vi skal nå at få forhandlet en samlet aftale på plads inden årets udgang. Det smager unægtelig af ”sidste chance”, sagde Mariann Fischer Boel.

Lykkes det ikke at nå et resultat, er der stor risiko for, at WTO-forhandlingerne lægges i skuffen i to til tre år, indtil en ny administration er kommet på plads i USA efter præsidentvalget. Det er en situation, som dansk landbrug og fødevarevirksomheder ”for alt i verden” ønsker at undgå.

Kan miste modydelser

EU har vedtaget en gennemgribende landbrugsreform, som imødekommer nogle af de krav, der er rejst mod EU, og hvis der ikke kommer en aftale nu, mister EU muligheden for at få modydelser for indrømmelserne i reformen.

Derfor mener Mariann Fischer Boel, at EU har vist sin vilje.

- Vi har fra EU’s side strakt os langt – nogle synes for langt. Vi har stillet historiske indrømmelser i udsigt på markedsadgang, på hjemlig konkurrenceforvridende støtte og på eksportsubsidier. Vores modkrav er, at de andre skal lægge reelle koncessioner på bordet. En sådan vilje har vi endnu ikke set, sagde Mariann Fischer Boel.

Landbrugskommissionæren efterlyste også tilstrækkeligt mod hos de amerikanske politikere til at lægge et mærkbart loft over den amerikanske støtte, så der sker en reel kursændring i den amerikanske støtte-politik.

Blokerende mindretal i EU

EU har dog også på hjemmebane sine besværligheder med en ny WTO-aftale.

- Den stemning, der er i Danmark og Nordeuropa, findes ikke overalt i EU. Der er faktisk 14 lande, der ikke er voldsomt begejstrede for et globalt marked, blandt andet er Irland skeptisk.

- Der er et blokerende mindretal, sagde Mariann Fischer Boel, der så det som et skræk-senarie at have fået en aftale igennem i WTO-forhandlingerne, som et medlemsland efterfølgende vil bruge sin vetoret imod.

Vil gøre ondt på EU's landmænd

Marianne Fischer Boel gentog sin tidligere advarsel om, at EU’s udspil til markedsadgang og eksportrestitutioner vil gøre ondt på europæisk landbrug.

- Billedet har ikke ændret sig nævneværdigt, siden jeg i Fredericia sidste år omtalte konsekvenserne af EU’s udspil, sagde landbrugskommissionæren.

Disse udsigter skræmte ikke Danish Crown administrerende direktør:

- Vi har ikke råd til ikke at få en aftale – og vi har råd til at tage de udfordringer, en ny aftale må medføre, slog Kjeld Johannesen fast, og kædede et resultat sammen med de økonomisek muligheder for miljøforbedringerne:

- Vi skal have en global aftale – uden den når vi ikke de fremskridt på miljøområdet, som vi skal.

Mere aggressiv handelspolitik

Mariann Fischer Boel stillede store forventninger til EU’s nye strategi på handelsområdet, hvor der slås til lyd for en mere aggressiv handelspolitik – også på landbrugsområdet.

- En ny offensiv handelsstrategi er samtidig afhængig af, at vi har ”de rigtige varer på hylderne”, for på de nye markeder oplever vi en vækst og spirende velstand, som udmønter sig i en stor efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer og varer med en høj forædlingsgrad, sagde Mariann Fischer Boel.

- Det drejer sig både om det, vi kalder hård kvalitet – altså målbart høje standarder for hygiejne og fødevaresikkerhed – men også i forhold til et mere blødt kvalitetsbegreb – fødevarer hvor den gode historie, traditionen og håndværket er med til at øge varens værdi.

- Det er begge områder, hvor vi i Europa har en stor konkurrencemæssig fordel, som vi skal udnytte. Det er samtidig områder, der i mindre grad udgør en trussel for de lokale landbrugserhverv på mange af de nye vækstmarkeder.

- Det er i kvaliteten, at det europæiske landbrugs fremtid ligger, sagde Mariann Fischer Boel.