Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Løftet pegefinger til sælgere af handelsgødning
Du skal som sælger huske at anmelde produkterne, sikre at indhold af næringsstoffer er korrekt og passe på, at du ikke sælger gødning med mere end 16 procent ammoniumnitrat til uberettigede købere. Det gør Landbrugsstyrelsen opmærksom på i en pressemeddelelse.
Fra januar 2021 vil den have øget fokus på overtrædelser på handelsgødningsområdet. Derfor bør salgsstederne være ekstra opmærksom på, at de overholder reglerne, da manglende overholdelse kan ende med politianmeldelse og bødestraf.
Her kan du læse mere om produktanmeldelse.
Indholdet skal svare til deklarationen
Man er som salgssted ansvarlig for, at gødningsprodukter og jordforbedringsmidler indeholder de næringsstofkoncentrationer, som produktet er deklareret med.
Landbrugsstyrelsen gør opmærksom på, at man hos dem også skal opdatere oplysningerne om, hvad produktet er deklareret med. Du kan tjekke Landbrugsstyrelsens oplysninger om næringsstofindholdet i produkterne i Gødningsfortegnelsen. Landbrugsstyrelsen kontrollerer, at gødningsprodukter og jordforbedringsmidler m.v. indeholder, hvad de er deklareret med.
Her kan du se Gødningsfortegnelsen
Sælg kun til berettigede købere
Der gælder særlige regler for salg af gødning med mere end 16 procent ammoniumnitrat. For at sikre, at gødningen kun anvendes til fredelige formål, er det nemlig begrænset, hvem der må købe gødning med mere end 16 procent ammoniumnitrat.
Det er kun tilladt at sælge ammoniumnitratgødning til virksomheder, der er registrerede i Register for Gødningsregnskab, Leverandørregister for Gødningsleverancer eller Register for køb af ammoniumnitrat over 16 procent.
Det er virksomhedstypen, der afgør, hvilket register en virksomhed skal tilmeldes. I Landbrugsstyrelsens fakta-ark kan du læse mere om gødning med ammoniumnitrat, og hvordan du tjekker, om en køber er berettiget.