Lyt til artiklen:

Målrettet kvælstofregulering 2021 er nu i høring

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Bekendtgørelsen og vejledning om målrettet kvælstofregulering 2021 er sendt i høring, og du kan frem til den 6. januar 2021 kl. 12.00 indsende dine bemærkninger.

I bekendtgørelsen og vejledningen kan du læse reglerne for at søge tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her finder du udkastet til bekendtgørelsen

Og her er udkastet til vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2021

Ændringer i 2021

I 2021 har Landbrugsstyrelsen ændret ansøgningsskemaet, så du nemmere kan søge tilskud til en mark med §3-arealer. Den del af marken som overlapper med §3-registreringen, vil automatisk blive trukket fra det støtteberettigede areal. Du behøver derfor ikke dele din mark op, for at søge tilskud til den resterende del af marken i fællesskemaet.

I 2021 bliver der indført krav om, at der ikke kan søges tilskud til målrettet kvælstofregulering på arealer, der er registreret som et §3-areal på miljøportalen. Kravet blev midlertidigt fjernet under ansøgningsrunden sidste år, fordi det var meget tidskrævende for ansøgerne at tegne §3-arealerne ud af marken.

Derudover bliver der gennemført nogle mindre justeringer af reglerne, som du kan læse om i høringsmaterialet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøvurdering 2021

Landbrugsstyrelsen sender samtidig en miljøvurdering af den samlede plan for målrettet kvælstofregulering 2021 i høring. Den samlede plan omfatter både den frivillige tilskudsordning og det eventuelle efterfølgende krav om obligatoriske efterafgrøder. Du kan ligeledes sende din bemærkninger til miljøvurderingen senest 6. januar 2021 kl. 12.00.

Her finder du udkastet til miljøvurderingen på høringsportalen.