Hos Johnny Hansen på Lilholt i Vendsyssel oplevede man i vinteren 2018-19 et stort udbrud af lungebetændelse i besætningen af 850 jerseykøer og dertil hørende opdræt. Det var et langvarigt udbrud, som stod på i et par måneder, og antibiotika hjalp ikke hverken hos kalve eller køer.
- Vi var noget pressede i den periode, fordi dyrene havde det dårligt, og samtidig mistede vi cirka 1,7 millioner kroner i mælkepenge på grund af lav ydelse, fortæller Johnny Hansen.