Lyt til artiklen:

Endnu engang fald i forbruget af antibiotika i dansk landbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:04

Det europæiske forbrug af antibiotika til husdyr i 2018 er netop blevet offentliggjort. Endnu engang ligger dansk husdyrproduktions forbrug i bund, med et fald på tre procent i forhold til året før.

European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption, i daglig tale "ESVAC", har offentliggjort nyeste tal for europæisk husdyrproduktions forbrug af antibiotika for 2018. Rapporten sammenligner forbruget af tons aktivt stof til alle husdyr på tværs af Europa. Og endnu engang ligger Danmark lavt. Faktisk er forbruget faldet med tre procent i 2018 i forhold til året før. Ser man på de ti lande med størst svineproduktion, ligger Danmark i bunden når det kommer til antibiotikaforbrug, skriver Svineproduktion.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er utrolig positivt, at vi endnu engang har givet antibiotikaforbruget "en på trynen". Det viser, at danske griseproducenter og dyrlæger gør en ihærdig indsats for at fortsat at sænke forbruget, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Han hæfter sig især ved, at forbruget til husdyr i Danmark er faldet med 20 procent fra 2010 til 2018.

- Jeg vil gerne rose danske griseproducenter for at gøre deres for, at forbruget af antibiotika i griseproduktionen er så lavt som muligt, siger han.

Udfasning af zink bliver en udfordring

Selvom forbruget er faldet, kræver det fortsat stort fokus ude på bedrifterne. Her skal både dyrlæge og medarbejdere være opmærksomme på, at kurven fortsat skal være nedadgående.

- Vi vil gerne blive endnu bedre. Danske griseproducenter har i samarbejde med deres dyrlæger øget sundheden blandt grise og reduceret antibiotikaforbruget markant. Vi står dog også for at udfase zink de kommende år, og det bliver en stor udfordring i sig selv. Men jeg tror og håber på, at vi kan blive endnu bedre i fremtiden, siger Erik Larsen.

Fodringspraksis under lup

Se også:

Fodringspraksis under lup