New Zealand: I skrivende stund - august 2020 - er vi i fuld gang med kælvningerne, eller for at være helt korrekt er vi to tredjedele igennem dem.
Vejret har været helt fantastisk med tre ugers solskin i træk, men med frost om natten. Det har været let at undgå for meget nedtrædning af foldene. Køerne er alle hjemme fra vintergræsning, og kun kvierne er tilbage på engen.