Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Globalt tab af fosfor på grund af jorderosion
Abonnementsartikel
Fosfor er afgørende for landbruget, men alligevel går det i stigende grad tabt fra jord rundt om i verden, med jorderosion som den primære årsag. Undersøgelse viser, hvilke kontinenter og regioner der er mest berørt.
Rundt om i verden går fosfor tabt på landbrugsarealer. Den primære årsag er jorderosion, lyder det fra et internationalt forskerhold ledet af universitetet i Basel, som har publiceret undersøgelsen i tidsskriftet Nature Communications.
Verdens fødevareproduktion afhænger direkte af fosfor. Imidlertid er plantenæringsstof ikke ubegrænset, men kommer fra nogle begrænsede reserver. Hvor hurtigt disse reserver kan være opbrugt, bliver diskuteret i videnskabelige kredse. Lige så kontroversielt er spørgsmålet om, hvilke stater der ejer de resterende fosforreserver og de politiske afhængigheder, det skaber.
Kvantificering med data i høj opløsning
Den internationale forskergruppe ledet af professor Christine Alewell har undersøgt, hvilke kontinenter og regioner verden over, der lider af det største tab af fosfor. Forskerne kombinerede flere forskellige data om jordens fosforindhold med lokale erosionshastigheder. Baseret på dette, beregnede de, hvor meget fosfor der går tabt ved erosion i forskellige lande.
En vigtig konklusion af undersøgelsen er, at mere end 50 procent af det globale tab af fosfor i landbruget kan henføres til jorderosion.
- At erosion spiller en rolle var allerede kendt. Omfanget er der dog aldrig før blevet sat tal på så detaljeret som nu, forklarer Christine Alewell.
Tidligere rapporterede eksperter tab primært på grund af manglende genbrug, mad- og foderaffald og generel dårlig forvaltning af fosforressourcer.
At erosion spiller en rolle var allerede kendt. Omfanget er der dog aldrig før blevet sat tal på så detaljeret som nu
Christine Alewell, professor
For lidt i marken, for meget i vandet
Erosion skyller mineralbundet fosfor ud af landbrugsjord til vådområder og vandområder, hvor overskuddet af næringsstoffer (kaldet eutrofiering) skader vandplanter og dyr. Forskerne var i stand til at bekræfte deres beregninger ved hjælp af globalt offentliggjorte måledata om fosforindhold i floder.
Handelsgødning kan erstatte det mistede fosfor på markerne, men det er ikke nødvendigvis muligt i alle lande. På det afrikanske kontinent, i Østeuropa og Sydamerika er der største fosfortab - med begrænsede muligheder for at løse problemet.
- Det er paradoksalt, især da Afrika har de største geologiske fosforaflejringer. Men det fosfor, der udvindes, bliver eksporteret og koster mange gange mere for de fleste landmænd i afrikanske lande end for eksempel europæiske landmænd, siger Christine Alewell.
I Østeuropa er økonomiske begrænsninger også den mest afgørende faktor for fosformangel.
- Sydamerika kan potentielt mindske problemet med effektiv anvendelse af organisk gødning eller bedre genanvendelse af planterester. På den anden side har landmænd i Afrika ikke denne mulighed, da der her er for lidt grønt foder og for lidt dyrehold til at erstatte handelsgødning med gødning og gylle, siger Christine Alewell.
Hvem kontrollerer fosforreserver i fremtiden?
Det er stadig uklart, hvornår fosfor til landbrug på globalt plan løber tør. Nye store forekomster blev opdaget for et par år siden i Vestsahara og Marokko, selv om det er tvivlsomt, hvor gode mulighederne er for at udvinde det. Derudover udvider stormagter i stigende grad deres indflydelse i disse regioner, og det kan på sigt betyde, at kontrollen over fosfor kan ligge hos få stater.
- 95 procent af vores mad produceres direkte eller indirekte som et resultat af planter, der vokser i jorden. Tab af fosfor bør være bekymrende for alle mennesker og samfund, siger Christine Alewell, der mener, at hvis lande ønsker at sikre deres uafhængighed af de stater, der har de resterende store forekomster, skal de søge at minimere fosfortab i jorden.
