Ny kvægrace i Danmark

Måneders forberedelser resulterede torsdag 21. juni i, at Bikubenfonden kunne klippe snoren til det 20 hektar store område i Svanninge Bjerge, hvor den ny-importerede hjord af Welsh Black-kvæg fremover skal slå sine folder.

Badet i blitzlyd og nysgerrige blikke blev det imidlertid for meget for de 18 kvier og tyren Joseph. Så i stedet for at vandre ind på deres nye område, tog de i stedet turen tilbage til den fjerneste afkrog af det karantæneområde, hvor de gik de første tre uger af deres tid i Danmark.

Som direkte efterkommere af den walisiske naturrace, der i mere end 1.000 år har haft sin gang i øde og isolerede naturområder meget lig Svanninge Bjerge, er de heller ikke vant til så megen virak.

Til stor fryd for fotograferne endte indtagelsen af det nye område dog med at foregå i højt tempo med løftede haler og støvskyer i luften. Men den opvisning krævede også både lidt lokkemad og en vedvarende insisteren fra Anders Pedersen, driftsleder på Steensgaard Gods med dagligt ansvar for dyrene.

Bikubenfonden, der ejer det 20 hektar store område, hvor hjorden nu går, har planer om at udvide det med yderligere 30 hektar i løbet af 2007.

Planerne for kvæget er også definerede. De skal nemlig via tramp og afgræsning af arealerne være med til at udvikle den oprindelige varierede artsrigdom af sjældne dyre- og plantearter i området.

Fra kultur til natur

Bikubenfonden, der nok for de fleste er bedst kendt for sit engagement i det danske kulturliv, købte området i Svanninge Bjerge i efteråret 2005. Landskabet, som også går under betegnelsen de ”Fynske Alper”, hører til blandt de mest markante i Danmark på grund af dets geologi, flora og fauna, og er da også for længst udpeget som et nationalt geologisk interesseområde.

På grund af områdets spektakulære dannelse og den næringsfattige jord rummer landskabet nemlig en mangfoldighed af sjældne dyre- og plantearter, der dog i de seneste år har haft trange kår primært på grund af en intensiv skovproduktion.

Men via naturgenopretning er det muligt at genskabe den artsrigdom, der har sit naturlige potentiale i området – og det er netop hovedformålet med Bikubenfondens køb af det område, der i alt udgør 464 hektar.

- Visionen med erhvervelsen af Svanninge Bjerge og Welsh Black-hjorden er at udvikle et nationalt natur- og landskabshistorisk monument, der skal være åbent for både offentligheden og forskningen, sagde Henning Skovlund, finansdirektør i Bikubenfonden i forbindelse med arrangementet.

Svanninge Bjerge er det første synlige resultat af Bikubenfondens strategi og vision på naturområdet. En vision, der blandt andet handler om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur.

Egnede dyr

Før, den intensive skovproduktion tog fart, var græssende kvæg en naturlig del af landskabet i Svanninge Bjerge, og det skal det være igen, mener Bikubenfonden. Derfor gik de efter erhvervelsen af området i gang med en grundig research for at finde den type kvæg, der var bedst egnet til at færdes i området.

Valget faldt på den walisiske naturrace Welsh Black, der kan dateres langt tilbage i tiden, og regnes som direkte efterkommere af det langhornede kvæg, som kelterne bragte fra Den Ibiriske Halvø til De Britiske Øer cirka 200 år før vores tidsregning.

Henning Skovlund, der har været en af de væsentligste drivkræfter i projektet og har forestået udvælgelsen sagde:

- Der er flere grunde til, at vi har valgt Welsh Black. Men blandt de væsentligste kan nævnes, at det er en hårdfør race, som egner sig til at gå ude hele året og som kan færdes i et kuperet terræn.

- Hele idéen med at købe området i Svanninge Bjerge er netop at udvikle den bio-diversitet, som området rummer mulighed for, gennem basal naturpleje.

- Afgræsning er en del af det naturgenopretningsprojekt, og Welsh Black er kort og godt egnede dyr til det formål, fordi de kan klare en svingende fodertildeling og samtidig er fuldt ud i stand til at sørge for en tilstrækkelig nedbidning af vegetationen året rundt, sagde han.

Sundt avlsarbejde

John Pratt, der er formand for The Welsh Black Cattle Society i Storbritannien fortalte, at Welsh Black var den første kvægavlsrace i landet, der medvirkede i et systematisk offentligt sundhedsprogram.

Sundhedsprogrammet blev etableret i forbindelse med saneringen for kogalskab (BSE) og nedslagtningen af kvæg som følge af mund og klovsyge i Storbritannien i 1990’erne. Og på grund af dette og et i øvrigt fornuftigt avlsarbejde lykkedes det da også at få racen godt igennem den svære periode i halvfemserne.

- Avlsarbejdet er foregået efter principper, hvor sundheden er blevet prioriteret ved at hjordene for eksempel ikke er blevet fodret med kraftfoder, og det har været stærkt medvirkende til, at racen helt har undgået mund og klovsyge og BSE, sagde John Pratt.

Blandt andre vigtige avlsmål kan nævnes, at dyrene skal besidde velfærdsegenskaber, der gør, at de ikke skader hinanden. Det vil fortrinsvist sige, at de skal have et roligt temperament og være genetisk hornløse.

To-formålsrace

Fordi racen tidligere er blevet avlet som to-formålsrace med det formål at give en høj mælkeydelse, kommer mælken i dag kalvene til gode, fortalte Erik Ørnsbjerg Johansen, der er tidligere landskonsulent for kvæg og har været sagkyndig i projektet.

Dét er der naturligvis også blevet skelet til i forbindelse med valget af Welsh Black, sagde Henning Skovlund.

- Der er også et økonomisk aspekt i det her, og Welsh Black er kendt for at være gode kælvere med veludviklede moderegenskaber. Og så føder de levende sunde kalve, som har en god tilvækst.

Med til det økonomiske incitament hører derfor, at avlsarbejde og salg af kød måske kommer på tale på et tidspunkt.

- Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Først skal vi lige se, hvordan hjorden udvikler sig. Men lad os nu se, hvad der sker, når jungletrommerne lyder om den nye race i Danmark, sagde Jesper Jespersen, kommunikationschef i Bikubenfonden.

Josephs afløser

Avlsarbejde eller ej, så er hjordens størrelse og potentiale for avl i hvert fald allerede under udvikling. For i karantæneperioden blev det klart at én af kvierne er drægtig.

- Ifølge vores beregninger skal hun kælve i midten af oktober, og det kunne da være fornøjeligt hvis det var en tyrekalv, der kan afløse vores tyr Joseph på et tidspunkt, sagde Anders Pedersen.

Bliver det ikke en tyr, bedyrede John Pratt, at fonden er mere end velkommen tilbage til Wales og de besætninger, hvor de 19 kvæg er hentet fra.

- Vi har masser af gode dyr i Wales, så kom endelig igen. Under alle omstændigheder vil vi gerne støtte jer fremover, og glæder os til at se, hvordan Welsh Black udvikler sig i Danmark, sagde han.