Lyt til artiklen:

Immunokastration vinder frem i Verden

00:00
Hastighed: ???x
03:01

På verdensplan vækster Mexico mest, når det gælder anvendelse af immunokastration i 2020. Også i Brasilien øger Zoetis, medicinalfirmaet der laver Improvac, markedsandelene. Firmaet har netop landet Brasiliens største svineproducent som kunde på Improvac.

Det betyder at samtlige store svineproducenter med licens til at eksportere fra Brasilien vaccinerer mod ornelugt

Niels Wuyts, Zoetis

Niels Wuyts er teknisk direktør for Improvac, Zoetis, han lægger ikke skjul på, at interessen for produktion af hangrise vaccineret mod ornelugt vokser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den største svineproducent i Brasilien er, her først på året, kommet med på at vaccinere mod ornelugt. Det betyder at samtlige store svineproducenter med licens til at eksportere fra Brasilien bruger Vivax. Vivax er Improvac´s brandnavn i Brasilien.

- Flere andre svinekøds-eksportører i blandt andet Mexico, USA, Canada, Chile handler og eksporterer kød fra ornelugt-vaccinerede hangrise, siger Niels Wuyts.

Han fortæller, at 80 procent af de konventionelle grise i Brasilien nu bliver kastreret med Improvac, og at samtlige hangrise, der eksporteres fra det store sydamerikanske land, er vaccineret med lægemidlet der udsætter kønsmodning.

Tyskland vokser mest på immunokastration

- Fremgangen i Brasilien har stor betydning for os, da det reelt betyder, at 100 procent af de hangrise, der eksporteres fra Brasilien, er vaccineret mod ornelugt. Det viser at kød fra dyr vaccineret mod ornelugt accepteres af verdens største kødimportører, siger Niels Wuyts.

I Europa er interessen også stærkt stigende, hvor Tyskland tegner sig som det land med den største stigning af immunokastrerede hangrise i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Europa er den største driver nu Tyskland, hvor nye svineproduktioner kommer med hver uge. Vi er tæt på at have 400 gårde, der nu tester Improvac. Ud af dem har vi tæt på 300 svineproduktioner, der bruger vaccinen aktivt og kontinuerligt, forklarer Niels Wuyts. Han fortæller, at næsten alle slagterier og kødgrossister i Tyskland accepterer Improvac vaccinerede grise, og at han forventer markedsandelene vil fortsætte med at stige.

Hvad gør vores naboer?

I Tyskland er brugen af immunokastration som beskrevet stigende, og visse dyrevelfærdsorganisationer mener endda, at EU bør godkende metoden til økologi. På Island bruges Improvac til alle orner, men de producerer også kun til hjemmemarkedet. I Sverige og Norge bruges Improvac på nogle gårde. Der er dog også hovedsageligt til hjemmemarkedet, og der er ingen eksport af hangrise til Kina og Japan.

England og Irland er specielle, hvad orner angår. Her tolerer de fint lidt ornelugt. I Irland er der ingen der kastrerer hangrise, og i Storbritannien er der kun få procent af hangrisene der kastreres. Man kan spekulere på, om det er derfor Danish bacon og UK-grise er populære Storbritannien?

I tabel 1 kan du få et godt overblik over, hvor mange og hvordan man kastrerer hangrise i forskellige lande. Tabellen indeholder tal fra 2015 og 2017 og er forældet, hvad Danmark angår.