Abonnementsartikel
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter kræver mindst 25 øre højere mælkepris nu og mere senere, ellers frygter de, at sammenholdet i andelsselskaberne krakelerer
Nu er tiden inde til at investere i fortsatte leverancer fra danske og svenske andelshavere. Mens Arla Foods investerer kraftigt i udenlandske aktiviteter, drejer svenske andelshavere nøglen om på grund af ringe produktionsøkonomi, og danske leverandører begynder at sende mælk til spotmarkedet i udlandet.
Situationen tegner sig meget alvorlig for mælkeproducenterne i både Danmark og Sverige. Omkostningerne til især foder og renter stiger voldsomt for tiden, men heldigvis stiger efterspørgslen på mælk også i hele Europa. Derfor er tidspunktet inde til, at mejerierne må hæve afregningsprisen betragteligt i både Danmark og Sverige.
Det skriver Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) i en pressemeddelelse.
Skal opmuntres
Først og fremmest skal mælkeprisen stige for at afbøde producenternes øgede omkostninger. Men det skal også ske for at opmuntre svenske producenter til at fortsætte med at producere mælk og for at minimere danske producenters interesse i at udnytte prisforskellen i mejeriernes afregningspris og prisen på de udenlandske spotmarkeder.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter foreslår en øjeblikkelig stigning i afregningspris på mindst 25 øre pr. kg med opfølgende stigninger i henholdsvis januar og april 2008.
Stigningerne skal både bringe indtjeningen ved mælkeproduktion i balance med de hastigt stigende omkostninger og udligne gabet til de udenlandske højprismarkeder.
Kritisk situation
Situationen er så kritisk, at det er nødvendigt med en mærkbar øgning i afregningspris straks, mener LDM.
Det nytter ikke, at mejerierne ser med forsigtige og konservative øjne på forholdet mellem indtjening og afregning.
Især Arla Foods investerer i høj grad i udenlandske producenter i UK, i Kina og i Finland. Men nu er tiden inde til at investere i mælk fra danske og svenske andelshavere. Afkastet skal ses som en opretholdelse af indvejningen.
Hvis det er nødvendigt, må Arla tage af kassen eller skrue ned for afskrivningerne for atopretholde en fortsat mælkeleverance på deres hjemmebane, lyder bandbullen fra LDM.
Det skal også ske underordnet, at indtjeningen på de udenlandske aktiviteter måske ikke er indkasseret fuldt ud endnu.
Kan få mindre mælk
Alternativet til en øget pris er ifølge LDM, at både danske og svenske mejerier får leveret mindre mælk. Mindre mælk i Sverige fordi mælkeproduktion er urentabel og mindre mælk i Danmark, fordi leverandørerne vil finde bedre priser syd for landegrænsen. Derved opstår der ledig mejerikapacitet, som også koster penge og på sigt umuliggør en retfærdig stigning til de tilbageværende producenter.
Det vil være begyndelsen på en dødsspiral, som vil være sværere og sværere at komme ud af jo længere mejerierne kun tænker på deres egen kassebeholdning.
Det er sidste chance for at vise, at mange års investering i mejeriet er pengene værd, ellers mister andelshaverne tiltroen til, at investering og forædling og Arlagården er en god forretning.
Og så lyder det arrogant fra mejeriet:
Vi har allerede afsat vores produktion til fast pris på kontrakter.
De høje priser gælder kun små mængder på spotmarkedet.
Det er de billige pulverkvaliteter, der er steget, vores produktion er forædlet, og prisstigningen på forædlede produkter kommer senere.
Senere er nu
Men, kære mejeri, senere det er nu.
Allerede for trekvart år siden meddelte de sydligere lande, at der ville blive mangel på mælk i foråret, så mejeriet har haft langt mere end et halvt år til at reagere i.
Drejer det sig om nedsættelser i afregningspris er det nok med få dage eller uger, nu må mejerierne vise, at de er på producenternes side, når prisen stiger.
