Luftinjektionsdyser på vej ind i varmen

I valg af dyser på marksprøjten har den generelle anbefaling i en årrække været at anvende den normale fladsprededyse under gunstige forhold og skifte til lowdriftdysen under mere ugunstige og blæsende forhold.

Anvendelse af luftinjektionsdyser, som giver en meget grov forstøvning og derfor er meget lidt vindfølsomme, er fra rådgivningstjenesten hidtil kun blevet anbefalet i yderste nødstilfælde, og kun til at færdiggøre et påbegyndt sprøjtearbejde.

Under sin gennemgang af afprøvninger på Forskningscenter Flakkebjerg gik forsker Peter Kryger så langt som til at sige, at den normale fladsprededyse er for lille og giver en for fin forstøvning til moderne sprøjtning. Han anbefalede i stedet lowdriftdysen til de generelle sprøjteopgaver og luftinjektionsdyser til sprøjteopgaver under mere ugunstige forhold.

- Ved at anvende de nye kompakte luftinjektionsdyser Hardi Minidrift, Lechler IDK eller TeeJet AIXR, som skal arbejde ved samme tryk som både almindelige fladsprededyser og lowdrift dyser, kan der umiddelbart skiftes imellem de forskellige dysetyper uden samtidig at skulle ændre på trykket, og uden at doseringen ændres, siger Peter Kryger.

Accept fra rådgivningstjenesten

Rådgiver Hans Henrik Pedersen, Landscentret, var sådan set enig i forskerens anbefalinger og tilføjede:

- Vi har lavet en hel del andre undersøgelser, og ofte er den målte afsætning fra de forskellige dysetyper forbavsende ens.

- Ved at anvende et fluorescerende stof i sprøjtevæsken kan afsætningen i afgrøden efterfølgende ses ved hjælp af UV-lys. Her kan man se at afsætningen ser anderledes ud med den grovere forstøvning end med de normale fladsprededyser.

- Men målt på mængden af afsat stof pr. plante er der ikke den store forskel på de forskellige typer dyser. Derfor skal man under ingen omstændigheder gå på kompromis med for meget afdrift, før der skiftes til dyser at typen lowdrift eller luftinjektion.

- En fin forstøvning i kombination med en ustabil bom kan meget let give en uens fordeling på tværs af kørselsretningen. Tunge dråber fra eksempelvis luftinjektionsdysen holder bedre deres retning og vil alt andet lige give en mere sikker fordeling, tilføjer Hans Henrik Pedersen.

Vinklede dyser bedre

På Forskningscenter Flakkebjerg er der ved bekæmpelse af skimmel i kartofler lavet afprøvninger med forskellige former for vinklede dyser. Eksempelvis har man afprøvet Kartoffeldysen fra Syngenta, som er en fladsprededyse i størrelsen 04, hvor væsken udsprøjtes i en vinkel på 30 grader.

- Bagudvinkling af dysen gav ingen effekt, hvorimod to forsøg med skiftevis fremad- og bagudrettede dyser viste bedre effekt end med traditionelle lodrette dyser.

- Den skiftevise montering kræver en meget stabil højde på sprøjtebommen, og derfor vil vi i den videre afprøvning også teste dyser, hvor der sprøjtes både fremad og bagud fra samtlige dyser, siger Peter Kryger. Han forventer, at de vinklede dyser med succes kan anvendes til mere generelle sprøjteopgaver.

Sprøjtning i mørke

Den vestjyske markvandring blev afsluttet med en sprøjtedemonstration, hvor tre sprøjter, nemlig Dammann, Danfoil og Hardi Twin, blev demonstreret i marken. Demonstrationen foregik, mens mørket faldt på, og da sprøjtevæsken i de tre sprøjter var tilsat et fluorescerende stof, kunne sprøjternes og de forskellige dysers effektivitet efterfølgende kontrolleres med UV-lys.

- Med 150 deltagere og kun fire UV-lamper var det lidt svært for den enkelte at komme til at se effekten af samtlige dyser og sprøjtemetoder.

- Men jeg håber, at de fleste fik en fornemmelse af forskellen på de tre sprøjter og også forskellen på afsætningen fra en fin fladsprededyse til luftinjektionsdysen, siger Hans Henrik Pedersen.