Arla UK startet på en frisk

Optimismen fejler ikke noget hos Arla Foods UK.

- Vi kører godt og er foran vores budget. Det er bedre end forventet, forklarer Peter Lauritzen. Han er ny administrerende direktør for Arla Foods UK, efter de danske og svenske andelshavere tidligere i år smed 2,4 milliarder kroner på bordet for at købe de resterende 49 procent af aktierne i det britiske foretagende.

Det lyse perspektiv for omsætning og indtjening på det britiske marked har fået navnet Fresh start.

- Det indebærer en ny ledelse, hvor der kun er blevet tre lokale direktører tilbage. Resten af ledelsen er dansk, fortæller Peter Lauritzen.

En del af hans optimisme har baggrund i, at han tror på, at danske og svenske mejeriprodukter vil gøre sig bedre gældende i Storbritannien fremover. Det gælder ikke mindst Lurpak-produkterne, men også feta-oste og andre danske oste.

Øget salg

- Vi har haft en pæn fremgang på Lurpak, som både er traditionelt smør og et blandingsprodukt som Kærgården, fortæller Peter Lauritzen. Faktisk har fremgangen været så pæn, at Lurpak netop har overhalet Flora margarine, som har været det førende produkt målt på omsætning i værdi.

Den seneste opgørelse over sammensætningen af omsætning hos Arla Foods UK viser, at konsummælk udgør 59 procent, smør 25 procent, flødeprodukter otte procent, ost seks procent og yoghurt samt desserter to procent.

To kunder, nemlig Tesco og Asda, aftager 60 procent og fire andre supermarkedskæder cirka 20 procent. Arla Foods UK er dermed meget afhængig af især to kunder.

Ønsker tæt forbindelse

Det er derfor heller ikke noget under, at Arla Foods UK gør en stor indsats for at knytte sig tæt til de seks supermarkedskæder, som sidder tungt på den britiske handel med dagligvarer.

Det sker blandt andet ved på forskellig vis at hjælpe supermarkederne med at markedsføre Arla-produkterne – og at sørge for, at supermarkedskæderne kan få mælk fra udvalgte mælkeproducenter.

- På den måde knytter vi både landmænd og kæder tættere til os, forklarer Peter Lauritzen.

Han har som ny mand i Storbritannien erfaret, at de er længere fremme på en række områder, end vi er i Danmark.

Bedre mejeriudnyttelse

Men sammenknytning af kæden fra landmand til køledisk gør det ikke alene.

- Vi er også nødt til at se på, hvor effektive vi er i vores mejerier, forklarer Martin Gilbert, direktør for produktion og distribution i Arla Foods UK.

I 2003, da Arla Foods UK og Express Dairies fusionerede, var der 12 mejerier i koncernen med en teoretisk kapacitet på 2,1 milliarder liter mælk årligt. Men der blev kun kørt 1,59 milliarder liter igennem dem årligt – og dermed var udnyttelsen kun 75 procent.

Siden er der bygget et nyt gigantmejeri i Stourton og driftsstandset en række anlæg, så der i dag er syv tilbage.

De har en total kapacitet på 1,564 milliarder liter mælk årligt, men forarbejder 1,366 milliarder liter. Det giver en udnyttelse på 87 procent. Det er især mejeriet i Manchester (årlig kapacitet 270 mio. liter), som kører for lavt blus med en udnyttelse på kun 65 procent samt det mindre anlæg i Nairn (kapacitet 52 mio. liter) med en udnyttelse på 57 procent.

Sparer omkostninger

Arla Foods UK har siden marts 2004 arbejdet på at sænke sine omkostninger pr. liter forarbejdet mælk, og det er også lykkedes i et pænt omfang, viser selskabets egne tal.

- Dengang havde vi en omkostning på 5,72 pence pr. liter (62,9 øre) før afskrivninger og renter af gælden i mejerierne, forklarer Martin Gilbert.

I oktober 2006 var omkostningen pr. liter forarbejdet mælk sænket til 4,29 pence pr. liter (47,1 øre).

- Det svarer til en årlig besparelse på 23 millioner pund (252 mio. kroner) før regulering for inflation, siger Martin Gilbert. Hvis inflationen indregnes, er besparelsen på 30 millioner pund (330 mio. kroner).

Han forklarer, at afskrivningerne på anlæggene udgør cirka en pence (11 øre) pr. liter forarbejdet mælk, mens han ikke umiddelbart kan give et beløb på renteomkostningen.

Hvis omkostningerne skal bankes yderligere ned, skal det især ske ved at udnytte kapaciteten bedre i Manchester.

- Her er vi to-tre pence pr. liter (22-33 øre) bagefter vores øvrige mejerier, fordi en tappelinje står ubenyttet hen, konstaterer Martin Gilbert.

Udover satsningen på at sænke omkostningerne pr. liter forarbejdet mælk bliver der også set på mulighederne for at reducere de administrative omkostninger.

- Vi kan flytte visse opgaver til Danmark. Det gælder for eksempel bogholderi og indkøb.

- Hvad besparelsen bliver, ved jeg ikke, men vi har et estimat af den, siger Peter Lauritzen uden at ville oplyse det konkrete beløb.

Flere oste

Et af målene med at købe resten af aktierne i Arla Foods UK har været at udnytte det potentiale, der kan være for danske og svenske oste i Storbritannien.

- Vi er optimistiske med hensyn til at introducere flere danske produkter, hvor vi hidtil kun har haft Rosenborg herovre, fortæller Peter Lauritzen.

Han mener, at eksempelvis Buko er oplagt til en markedsføring i Storbritannien.

Vil udvide

Peter Lauritzen fortæller gerne, at købet af de resterende aktier i Arla Foods UK ikke er sidste investering i Storbritannien.

- Vi skal investere mere i de kommende år. Men vi har ikke afklaret hvor og hvor meget, siger han.

Blandt andet har Arla Foods UK stor succes med sit eget varemærke Cravendale, som er konsummælk tappet på mejeriet i Stourton.

- Det er et af stederne, hvor vi kan komme til at investere mere, siger Peter Lauritzen.

Ved en rundgang på Stourton-mejeriet erfarer Maskinbladets udsendte, at der for tiden kan forarbejdes 340 millioner liter konsummælk til supermarkedskæderne og 160 millioner liter Cravendale årligt. Det er nogenlunde samme mængde konsummælk, som der årligt forbruges i Danmark.

I alt svarer det til 500 millioner liter årligt, og de aktuelle overvejelser går på at øge til 600 millioner liter.

Der er seks tappelinjer nu og mulighed for at etablere yderligere en tappelinje inden for rammerne af de eksisterende bygninger. En ny tappelinje til de store dunke på fire pints (1,89 liter), som er de mest solgte, er nok til at øge kapaciteten med 100 millioner liter årligt.

Beslutningen om eventuelt at øge kapaciteten vil blive taget i den nærmeste fremtid, forlyder det.

Fakta om Arla Foods UK

* Årlig omsætning 12,7 milliarder kroner (2006)

* Andenstørste mejerivirksomhed i Storbritannien

* Årlig indvejning 2 milliarder liter mælk

* 1.600 faste leverandører organiseret i Arla Foods Milk Partnership (AFMP)

* Medlemmerne af AFMP leverer i dag 85 procent af den indvejede mælk, og målet er 90 procent i 2008

* AFMP har lånt cirka 250 millioner kroner til Arla Foods UK, og der forhandles pt. om et fremtidigt medejerskab

* 3.200 ansatte

* 7 mejerier (kun konsummælk – ingen ost eller smør)

* 2 flødefabrikker

* 1 nationalt distributionscenter