Baggrunden for et godt udbytte er såningen og ikke mindst såbedet. Netop det emne har i den grad været på tale hos Kobbelgaard. Der er stor fokus på etableringen af afgrøderne på markerne, og dermed tænkes der i både marktryk, dæktryk og ikke mindst trækdyret til de mange redskaber.
Såmaskinen stod til udskiftning, og dermed gik overvejelserne i den retning. Spørgsmålene til en ny såmaskine var mange. Hvilken arbejdsbredde skal den have, skal den være liftmonteret eller bugseret, hvilken harve skal der være på den, og mange flere spørgsmål blev stillet under overvejelserne.