Godt fuldfoder kræver blandt andet engagement, løbende opfølgning, gode råvarer, høj blandesikkerhed og optimal blandetid. Og så skal man kende sin fuldfodervogns styrker og svagheder.

Da fuldfoderet blev næsten hver kos menu, så man en positiv udvikling på køernes sundhed og ydelse. Men fuldfoder er ikke blot fuldfoder og slet ikke, når man vil have koen til at præstere rigtig godt. Ofte ses, at ustabilitet og dårligt foder, ikke homogene blandinger og fuldfodervognen nemt kan ødelægge en god rytme hos køerne. Det er velkendt, at dét at komme tilbage på et godt spor tager meget længere tid end at ødelægge noget.

Derfor er det afgørende, at man er opmærksom på alle de faktorer, der spiller ind på godt fuldfoder, så koen kan arbejde optimalt og levere det, den reelt kan ud fra sine gener og dit management.

Gode råvarer og høj blandesikkerhed

Det skal være en selvfølge, at der kun blandes godt og sundt foder til vores dyr. Mug-/skimmelklumper i ensilagen eller råvarer, der er forurenet, bliver ikke bedre af at blive blandet. Det gør det blot værre for koen, da den ikke får en reel chance for at sortere disse plumper fra. Men omhyggelighed fra jord til krybbe med gode rutiner ved ensilering, opbevaring og udtagning, gør det muligt at eliminere denne faktor.

Til gengæld er blandesikkerheden et område, som alle til stadighed skal arbejde med at forbedre. Ligesom en god landmand engang sagde: "ham, der kan blande med høj præcision, er altid retur med en lille mængde råvare i skovlen". Hermed mente han, at ingen, med det grej man anvender til læsning i dag, kan ramme så præcist - indenfor 5-10 kg - at det passer med det, der er læsset i skovlen første gang. For lidt eller for meget råvare er lige dårligt for koen. I dag kan langt de fleste vejesystemer på fuldfodervognene synliggøre nøjagtigheden. Målet skal være en så lille variation som muligt - under halvanden til to procent (hele rationen,) så er man god.

Ordentlig blandetid

Med gode råvarer og en høj blandesikkerhed er man godt på vej til at give koen en god oplevelse. Kan man så ramme en homogen blanding, hvor køerne ikke selv kan bestemme menuen, vil man opnå endnu større og positiv effekt af foderet på koens ydelse og sundhed.

Under homogen tillægges følgende faktorer: Rationen har en tilpas fugtighed (tørstofprocenten i hele rationen), fodermidlerne har en tilpas struktur og blandetiden er tilpas lang til, at køerne ikke får gevinst af at rode rundt i foderet.

Oplevelserne fra praksis er, at fuldfodermix oftest bliver for tørre. Hvis man samtidig er tilbageholden med en tilstrækkelig blandetid, vil koen have lettere ved at sortere. Oplevelsen er, at en-to kg ekstra vand nemt kan flytte foderudnyttelsen eller ydelsen i positiv retning, og intet er billigere end; "at lave vand til mælk".

Skelettet i en god fuldfodermix er græsensilagen. Med en korrekt tørstofprocent af den samlede blanding vil man opleve, at de tørre råvarer hæfter sig på skelettet - typisk ved hjælp af vandtilsætning. Opnår man denne effekt, kan helsæd og majs blot "vendes" i til sidst uden en lang blandetid.

Tidligere forsøg fra Seges og Foulum har vist, at blandetiden ikke kan blive for lang blot rationen er tilpas fugtig. Blandetiden skal løbende reguleres i forhold til rationens sammensætning samt strukturen og tørstofprocenten i grovfoderet. Så gør det til en fast rutine at kigge ned i vognen, for at se om den arbejder tilfredsstillende med fodermidlerne. Gå en tur langs foderbordet og observer køernes adfærd og gødningskonsistens. Da køerne hurtig fortæller dig, om du er i mål med en god blanding. Som en løbende opgave skal den blandeansvarlige sørge for at introducere øvrige personer, der har blandeopgaver, i, hvad den korrekte blandetid er, så koen ikke oplever variationer i rationen, når der er "vagtskifte".

Så lav en blandeprotokol til dine ansatte eller kollegaer både med blanderækkefølge og -tid. Inspiration kan hentes i den velkendte protokol udarbejdet af Niels Bastian Kristensen, Seges (figur 1).

{% image: 6 %}

Kend din vogns styrker og svagheder

Sidste faktor, der har stor betydning for godt fuldfoder, er fuldfodervognen. Her er faktorer som dens kapacitet, type, antal knive, med/uden sko og ikke mindst dens vedligehold af stor betydning.

Sko: Rigtig mange landmænd har oplevet stor effekt af at påmontere en "sko" i bunden af vognen, så vognen reelt kan blande foderet fra bund til top. Dermed bliver alle råvarer blandet op i alt grovfoderet, der tilsættes mixet til sidst.

Andre tiltag, der bør være i fokus, uanset om man oplever den forventede respons fra en god velafstemt fuldfodermix:

Knive: Er der tilstrækkelig med knive i vognen, og er der stadig en effekt af dem?Hvor ofte de skal skiftes afhænger selvfølgelig af, hvor mange timer vognen blander dagligt samt, hvad den blander. Men ofte kan knive-skifte være gavnlig lidt før end, hvad der sker i praksis. Vær opmærksom på, at tyndslidte knive har større tendens til at knække, hvilket er til risiko for dyrets sundhed. Så tjek knivene fast med seks-ni måneders interval.

Kapacitet: Vær tro overfor vognens kapacitet, da en overfyldt vogn ikke blander ordentlig. Det samme problem gælder for en vogn, hvor der er tilbygget ekstra siddehøjde uden, at sneglene er forlægget. Alternativ tænk i to blandinger og ikke mindst når det går mod højere temperaturer. Frisk foder er altid bedst for koen.

Type: Vognene har forskellige styrker og svagheder. Så hav godt styr på, hvad din vogn har af svagheder og forsøg at kompensere for dette ved for eksempel at anvende snittet halm og fyld vognen efter forskrifterne - hverken for meget eller for lidt - så den reelt har det at arbejde med som producenten anbefaler. Ved nyinvestering skal den planlagte fodringsstrategi være det afgørende for valget. Dermed får du den vogn, der præcist kan gøre det, du ønsker, som for eksempel kompakt fuldfoder, halmrige goldkoblandinger, stor græsandel i foderrationen, ingen græs i blandingen eller lave støb. Husk eldrevne blandere blander anderledes (nogle med langsommere hastighed), så tænk dette ind i for eksempel blandetiden.

Øvrige fejlkilder: Ved renovering af eksisterende vogne er det før set, at der opstår fejlkilder, som umiddelbart kan være svære finde. For eksempel ved skift af gearkasse kan der være monteret noget forkert, så traktoren ikke længere har den tilstrækkelige trækkraft til at få optimal hastighed på sneglene. Så har vognen flere gearkasser, skal der ved udskiftning sikres, at sneglene kører med samme hastighed. Ellers vil blandingen ikke foregå optimalt, og man får problemer med, at køerne ikke reagerer som forventet på foderet.

Hygiejne: De ønskelige vandmængder i blandingerne i dag kan give aflejringer af foder i bund og under sneglene. Sørg for at rengøre vognen med faste intervaller - en landmand tillagde en rengøring som årsag til, at han fik problemer med Coli-yverbetændelser. Høj hygiejne er altid vigtig.

Ingen vogne er forkerte, men anvendelsen er ikke altid helt rigtig. Er du i tvivl så søg råd hos firmaet, hvor vognen er købt -maskinkonsulent - eller din kvægrådgiver. Du må aldrig stille dig tilfreds med en middelmådig blanding - koen vil sladre, hvis du ikke leverer optimal.