Abonnementsartikel

Aarhusegnens Andel åbner i næste uge en afdeling i Vejrup ved Bramming, og melder sig dermed endnu mere ind i konkurrencen om de ombejlede kunder i Syd- og Sønderjylland.

I kølvandet på fusionen mellem KOF Agro og Danish Agro søgte Aarhusegnen en produktkonsulent, ”fordi vi oplever en stærk vækst, og lige nu har vi meget travlt i det sydlige Danmark”, og forretningsfører Vagn Aage Jensen udtalte til Maskinbladet: ”Jeg vil ikke afvise, at vi vil etablere en sydligere afdeling”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afdelingen i Vejrup åbner den 15. august for modtagelse af korn. Afdelingen indeholder kontor, brovægt og knap 2.000 kvadratmeter lager, der tidligere har været anvendt til korn- og foderstofhandel.

Leverancerne af foder til de nye syddanske kunder vil ske uændret fra foderfabrikkerne, som ligger i Galten, Durup og Brædstrup for svinefoderets vedkommende, mens kreaturfoderet produceres på Århus Havn.

Derudover har Aarhusegnen en foderfabrik i Vildbjerg, der udelukkende producerer økologisk foder.