125 til mælkemøde i Brædstrup

Det nystiftede Danish Dairy ApS. oplever en medvind for tiden, så det er ved at blive blæst helt af cykelstien.

Det var det helt klare indtryk fra dagens møde i Brædstrup, hvor 125 mælkeproducenter var mødt frem for at få en orientering fra to af selskabets fire stiftere, Gerrit van der Meere og Peter Stenbæk.

De to fortalte, at siden deres planer kom frem i offentligheden, har de konstant talt i telefon med interesserede mælkeproducenter, der vil vide, om de kan komme med og på hvilke betingelser.

De lister, der blev lagt frem på mødet, blev også påtegnet af en del af de fremmødte.

- Vi vil gerne i kontakt med jer, uden at det er forpligtende for os eller jer, sagde Gerrit van der Meer til de fremmødte.

Der er da heller ikke noget at forpligtige sig til lige nu. Danish Dairy har nemlig ikke materialer klar til mere forpligtende aftaler, fortalte Gert Berndt, som det nye selskab har ansat til at tage sig af det administrative.

Hedder ikke spotmarked

Fra Ørbæk Mejeri på Fyn var ejeren, Preben Faurholdt, hidkaldt for at give sit besyv med om forholdene på det frie mælkemarked.

- Jeg vil gerne bede om, at vi ikke kalder det et spotmarked, lød den kontante opfordring fra ham.

- Der er tale om et frit mælkemarked, hvor mængder af mælk bliver handlet og fordelt, forklarede han forsamlingen.

Han slog også kold mælk i blodet på de mest ivrige, der tror, at det frie mælkemarked er en guldgrube med døgnåbent år ud og år ind.

- Sådan er det ikke, og jeg ved, at man både skal være villig til at tage opturene og nedturene i prisen, når man vil levere sin mælk den vej, konstaterede han.

Men han påpegede, at de producenter, der i årevis havde brugt det frie marked som afsætningskanal, havde tjent mere end ved at levere til et bestemt mejeri.

- Men de har ikke tjent et tocifret ørebeløb mere pr. kg mælk, men måske to eller tre øre pr. kg, sagde han.

Kræver moden overvejelse

Selvom Preben Faurholdt kom med udfald mod Arla, understregede han, at det ikke var hans egentlige mission.

- Jeg mener, at vi her i Danmark skal holde sammen om den mælk, vi har. Og jeg mener, at det er et helt skævt tegn, at vi kan få mere ud af at eksportere mælken end at forarbejde den her i Danmark, sagde han.

Han påpegede også, at Arla efter hans opfattelse tjener penge nok.

- Men I bruger ikke jeres indflydelse til at ændre på selskabet, og det er jeres eget ansvar. I må møde frem for at få indflydelse, lød bandbullen.

- Jeg vil derfor råde jer til, at I både foretager en moden og ærlig overvejelse, inden I melder jer ud af Arla, var hans opfordring.

Starter en god spiral

Med disse ord lå det også klart, at Preben Faurholdt så det sønderjyske initiativ på en lidt anden måde end mælkeproducenterne.

- Jeg mener, at det har startet en god spiral, som kan presse Arla til at hæve sin afregning. For det bliver nødvendigt, understregede den fynske mejeriejer.

Han mente videre, at Arla bør afvikle kapitalbindende produktioner, som kun giver lille eller stort set intet dækningsbidrag af den indvejede mælk.

- Jeg forstår heller ikke, hvis Arla har interesse i, at jeg skal tabe penge. Det er en helt skæv tankegang.

- I stedet skal vi samarbejde for at få mest muligt ud af mælken, sådan som vi gjorde før i tiden i mejeribranchen. Dengang fik vi 20 øre mere pr. kg mælk, end de tyske mælkeproducenter fik, sagde Preben Faurholdt.

Han var også af den faste overbevisning, at et skift til det frie mælkemarked fra Arla eller et af de øvrige, danske mejerier, ikke alene bør handle om at få guld trillet ind på bankkontoerne.

- Det handler også om frihed og demokrati.

- Et mejeri står sig ikke godt ved at tvinge og true sine leverandører til at blive, fastslog han.

Afregningsmodel blev vist

Men uanset værdien af frihed og demokrati, er den nøgne kendsgerning, som pengenes sprog taler, temmelig interessant for mælkeproducenterne – og derfor blev der også vist et udkast til en afregning af mælken.

- For tiden er prisen på det frie marked cirka 42 euro cent, og til det kan lægges 2,6 øre pr. 0,1 procentenhed, fedtprocenten er over 3,7 procent fedt, forklarede Gert Berndt.

Afregningen er i øvrigt baseret på 3,2 til 3,4 procent protein i mælken – og der gives ikke tillæg for protein over dette niveau.

- Som i Danmark er der fradrag for kvalitet ringere end basis på maksimalt 300.000 celler, 30.000 totalkim og sporer, fortalte han.

Dog er der en lille forbedring i form af en omregningsfaktor fra liter til kg på 1,03, hvor der i Danmark bruges 1,02. Det giver en større mængde til afregning af samme mælkemængde lastet på tankbilen.

Udover disse faktorer bliver der et fradrag på fire procent til Danish Dairy for administration, medlemskab af Mejeriforeningen, handel, indberetning til Mælkeudvalget, kvotehåndtering med videre.

Og afhentningen kommer til at koste cirka to procent – og hertil kommer et fradrag på otte øre pr. 100 kilometer, tankvognen skal køre ned og tilbage i Tyskland.