Klov- og bensundheden er væsentligt forbedret hos Søren og Helle Svennesen, der i 2017 valgte at lukke køerne på græs og omlægge til økologi.

For knap fire år siden besluttede Søren og Helle Svennesen at lukke køerne ud på græs og omlægge til økologi. Græssende køer på marken havde længe stået højt på ønskelisten hos landmandsparret, der var trætte af svage ben og problemer med klovlidelser i besætningen på 175 årskøer.

- Vi har længe gerne villet have køerne ud på græs, for at styrke deres ben og klove og øge holdbarheden i besætningen, men vi har været lidt betænkelige ved at skulle lukke dem ud på grund af de tunge JB6 og JB7-jorde, vi har på vores marker, siger Helle Svennesen.

Da beslutningen om at praktisere afgræsning var taget, var vejen til at blive økologer ikke lang.

- Vi kan godt lide at udfordre os selv. Nogle udfordrer sig selv ved at få flere køer, men det har vi ikke mulighed for. I stedet for må vi forsøge at lave nogle varer der måske har en større værdi, siger Søren Svennesen.

Færre køer med digital dermatitis

Efter tre sæsoner med køer på græs, kan han se en tydelig forskel på både klov- og bensundheden i besætningen.

- Vi har aldrig haft så få benproblemer som vi har nu. Da vi havde køer på stald, blev omkring 30 procent af besætningen behandlet med forbinding eller sko, og der blev flere og flere forbindinger og sko for hver gang klovbeskæreren var her. Da vi senest havde klovbeskæreren på besøg, blev der lagt fire forbindinger og to sko, siger Søren Svennesen.

Den udbredte klovsygdom, digital dermatitis, var en stor udfordring, da køerne kun gik på stald. Nu er det ikke længere et problem i besætningen.

- Det er en kombination af, at de kommer ud på græs, og at vi har sat hårdt ind mod det - vi kunne ikke blive ved at lave alle de forbindinger. Det er da ikke tilfredsstillende at have en ko med sure tær, siger Helle Svennesen.

Hun fortæller, at de hver fredag laver fodbad med hydratkalk til køerne. Først vaskes køernes ben og derefter går de igennem fodbad med hydratkalk.

Da køerne gik på stald, kom klovbeskæreren på besøg en gang om måneden. Nu kan de nøjes med en tur i klovboksen hver fjerde-femte måned, hvor hele besætningen beskæres.

For at få fyldt grovfoderlageret op, fodres køerne med en høj andel græs og en lav andel majs, der udgør 30 procent i rationen. Ifølge Søren Svennesen har det en væsentlig betydning for køernes klove, hvad man fodrer med.

- Det betyder meget, hvilken ration man tilbyder køerne. Hvis de har en snert af sur vom, så står de med bløde såler, siger han.

Gode ben

En anden positiv effekt er, at køerne har fået stærke ben, og "gode ben" er vigtigt for en velfungerende ko, mener Helle Svennesen.

- Det virker bare, at de kommer ud af stalden og får bevæget kroppen. En rask galop udover markerne er godt for koen. De får muskler og bliver styrket, og det skal de - det er et stort dyr. En Holstein, der er avlet til at være stor, har svært ved at klare sig, hvis den skal gå i minitempo hele tiden, som de gør på stald, pointerer hun.

- Motorikken er også helt anderledes nu. Den første sommer vi havde køer på græs, var der flere som skvattede, supplerer Søren Svennesen.

Også kvierne har haft gavn af de mange timer på græs.

- Vi kunne tydeligt se, at når kvierne kom hjem fra græs, var de rigtig i hopla og kunne bevæge sig fint og sikkert, men så snart de havde gået i stalden en vinter, havde de glemt alt om det, siger Helle Svennesen.

Den manglende muskelmasse har tidligere givet anledning til stor frustration, når der skulle kåres dyr på bedriften.

- Vi stod og krummede tæer, når kåringsinspektøren kom ud og skulle se dyrene gå. Vi kunne jo se, at de ikke trådte over. Det var irriterende at kigge på, når man ved, hvordan bevægelsen skal være. Nu er de holdt op med at bedømme bevægelse, og nu går de bare så fint, konstaterer Helle Svennesen, der ærgrer sig over den ændrede praksis for kåring.

Stor tilvækst hos kvier på græs

Som økologer skal Søren og Helle Svennesen lukke kalvene på græs fra de er fire måneder gamle i perioden 1. maj til 31. august, når vejrforholdene tillader det. Kalvene går på en fold øst for stalden, hvor de har mulighed for at gå ind og ud af stalden som de vil døgnet rundt. Som supplement til græsset, fodres de en gang om dagen på stald med kraftfoder tilsat vitaminer og mineraler.

Vest for stalden går gårdens løbekvier, som også har mulighed for at gå ind og ud som de vil. Drægtige kvier på omkring 17 måneder køres ud på strandenge på nordisen af øen, hvor de bliver sommeren over.

- Det er simpelthen de flotteste kvier, vi får hjem, når de kommer ud og får forårsgræs og får bevæget sig. Vi sælger omkring 30-40 kvier til eksport hvert år, og når vi har sælgere på besøg, så tager vi dem gerne en tur med ud og se dyrene, og de plejer at være meget begejstrede, når de ser de store dyr. Jeg synes det er lækkert at have dem ude på den måde - det fungerer rigtig godt, siger Helle Svennesen.

Flere ældre køer

I løbet af de seneste tre-fire år, har Søren og Helle Svennesen oplevet, at den generelle sundhed i besætningen er blevet markant bedre.

- Da køerne gik hjemme i stalden, havde to-tre procent af besætningen forskellige skavanker. Efter køerne er kommet på græs, har vi fået en meget mere homogen besætning med stærke, sunde dyr - det er fantastisk at se, siger Helle Kreiberg.

I de seneste to år er den gennemsnitlige levealder i besætningen steget fra 3,7 til 4,9, mens livstidsydelsen er steget fra 23.000 til 31.000 kg EKM pr. ko, og den er fortsat stigende. Det er der flere årsager til mener Helle Kreiberg.

- Udover at køerne kommer ud på græs og ikke er så hårdt pressede, har vi også fået fokus på at finde de dyr, som er bedst egnede til det her system, og som kvitterer bedst for afgræsning, siger Helle Svennesen.

Selvom skiftet fra konventionel til økologi har betydet flere ændringer på bedriften, kan det ikke forklare stigningen i køernes levealder, understreger hun.

- Det er vigtigt at pointere, at det ikke er økologiens skyld, at vores køer bliver ældre. Det skyldes i høj grad, at de kommer ud på græs og får bevæget sig mere, siger Helle Svennesen.