Abonnementsartikel
Hvis ikke du har kørt Belkar i rapsen efteråret er der kun kort tid til at behandle med alternative herbicider i foråret. Vækststadie 55 er absolut sidste udkald, lyder det fra planteavlskonsulent.
Kasper Kjær Olsen, der er planteavlskonsulent ved Patriotisk Selskab kommer her med sine råd til, hvordan du behandler og gøder rapsen frem mod april.
- Det har været et vådt efterår, og nu har vi et vådt forår, hvor mange ikke fik kørt med Belkar i efteråret. Det betyder, at behandling med herbicider er begrænset. Her skal du være særlig opmærksom på, at behandling i rapsen med Korvetto skal ske inden vækststadie 50 nås. Men hvad skal der ske, hvis vi overskrider stadie 50 og stadig ikke har nået at få kørt det ud? Så har vi kun Matrigon i værktøjskassen mod kamillerne, og det er det sidste skud i bøssen. Det skal bringes ud på varme dage, og i og med at det er et hormonlignende middel, skal der helst være cirka 15 grader om dagen, og samtidig skal der være udsigt til en god vækst de efterfølgende dage. Behandlingen skal ske i morgentimerne og senest inden klokken 12, da luftfugtigheden i morgentimerne er høj og aktivstoffet derfor kan kommer ud i planten, mens temperaturen er høj/stigende.