Abonnementsartikel

Øgede kvoter kan blive et middel til at dæmpe mælkeprisernes himmelflugt

Den danske kommissær for landbrug i EU, Mariann Fischer Boel vil ifølge det ansete Dairy Industry Newsletter slå igen mod stigningen i mælkepriserne.

Hun har ifølge nyhedsbrevet kritiseret prisstigningerne på mælk på det tyske marked som værende uden dækning i den aktuelle markedssituation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun sagde videre, at hun vil følge situationen nøje, og at hun er villig til at øge mælkekvoterne for at dæmpe de overophedede priser.

Mælkekvoterne står til at bortfalde i 2015, men allerede til efteråret forventes EU-kommissionen at komme med forslag til ændringer af den nuværende ordning.

Dette skal ses i lyset af, at der netop er gennemført en dansk kvotebørs med en rekordhøj pris på 4,62-4,66 kroner pr. kg ved 4,36 procent fedt.

Seneste rekord ligger tilbage i august 2005 og var på 4,61 kroner pr. kilo, oplyser Landscentret.