- Det her er simpelthen måden at dyrke majs på

Det er ikke modet til at gå nye veje, der mangler hos Ole Sørensen, der driver en økologisk bedrift med 120 malkekøer i Højbjerg ved Rødkærsbro. Besætningen udgøres næsten udelukkende af racerene RDM-køer - med nogle få efterkommere af sortbrogede imellem.

Ole Sørensen råder over cirka 250 hektar jord, hvor han primært dyrker græs. Derudover har han majs på 20 hektar, og køernes foder består mest af græs og majs. Ole Sørensen dyrker også lidt korn, og endelig dyrker han gulerødder, som han leverer til Tange Frilandsgartneri.

Han lagde om til økologisk drift i 1995 og har på sundhedssiden blandt andet udfaset penicillinen. På fodersiden er man desuden ved at gå over til høfodring og har i år for første gang kørt med ladetørret hø i bestræbelserne på at få en god, velsmagende mælk.

Kamdyrkning har givet pote

Ole Sørensen er altså ikke bange for at slå ind på nye retninger, og det har blandt andet givet pote i forbindelse med majsproduktionen, hvor han har nydt godt af at dyrke majsen på kamme.

Opsætning af jorden i kamme som alternativ til pløjning er velkendt fra USA, hvor systemet blandt andet reducerer forbruget af pesticider og gødning ved konventionel dyrkning.

Opsætning af kamme, hvor det øverste jordlag bliver lagt ind i kammen, er en mere skånsom jordbehandling end pløjning. Når man hypper jorden op i kamme, bliver den mest næringsrige jord i det øverste jordlag flyttet ind i selve kammen.

Den potentielle fordel ved at dyrke på kamme består i en øget solindstråling, som vil give en højere jordtemperatur, en bedre fremspiring, en øget afdræning og et bedre luftskifte.

Man får en løsnet jord i kammen, så planternes rødder frit kan vokse, og som er fast nok til, at frøene kan spire optimalt, da jorden presses sammen fra tre sider.

Muligt merudbytte

I 2003 blev dyrkning af forskellige rækkeafgrøder på kamme afprøvet i mindre forsøg gennemført på KVL og Jyndevad Forsøgsstation. Forsøgene blev gennemført i et samarbejde mellem FØJO-II projektet Carmina og projektet "Teknologiudvikling til økologisk jordbrug".

Resultaterne viste blandt andet, at tørvægten af majs høstet i august var øget med 79 procent på siden af kammen og 49 procent på toppen af kammen sammenlignet med flad jord.

Forsøgene blev gentaget i 2004, og igen viste majs dyrket på kamme sig at have en kraftigere vækst end majs dyrket på flad jord.

Blev hurtigt overbevist

Ole Sørensen har erfaring med at dyrke majs tilbage fra 1970'erne.

At han kom ind på sporet med kamdyrkning af majs tager sit udspring for fire-fem år siden, hvor han fik midler og konsulentbistand fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret til at prøve alternative måder at dyrke majs på.

- Vi prøvede blandt andet at så majs oven på kartoffelkammene, men vi kunne slet ikke styre såmaskinen, så det gik vi hurtigt væk fra, fortæller Ole Sørensen.

- Vi forsøgte os dernæst med at så majsene almindeligt og derefter hyppe en kam op.

- Lige efter, at vi havde sået, fik vi fem dage med godt vejr. Da de fem dage var gået, var majsen allerede kommet gennem 18 centimeter jord.

- Der begyndte det at gå op for os, at det her var der noget om, siger Ole Sørensen.

- Majsen i kammene var langt foran den majs, vi havde sået almindeligt på flad jord, siger han.

Blev klogere

- Året efter fandt vi på at svejse såmaskinen sammen med kartoffelkamformeren. Så nu har vi vores egen maskine, der fungerer lidt som en sneplov. Maskinen maser jorden ind i kamme i stedet for at rykke det op, fortæller Ole Sørensen.

Hos Ole Sørensen bliver græsmarken pløjet, og der bliver sået majs lige efter ploven. Majsene får ingen gødning. Al gylle bliver nedfældet i græsmarken.

Han er også blevet klogere på det optimale tidspunkt at så på.

- I 2005 såede vi 14. april. Det kom fint op, men så fik vi en periode med koldt vejr og endda nattefrost, og det kunne majsen ikke klare. Så vi skulle så helt om på det areal.

- Vi såede også majs på nogle andre arealer 1. maj og 15. maj. Det gik fint, men vi fik det bedste resultat på det areal, hvor vi måtte så om, fortæller Ole Sørensen.

- Vi såede om 6.-7. juni, og på det areal stod planterne til sidst fire meter høje, og vi fik omkring 10.000-12.000 FE ud af dem, siger han.

- Så vi har lært, at vi ikke må så majsen for tidligt på året, tilføjer han.

Højere udbytte

Ole Sørensen har allerede konstateret større udbytte ved majs dyrket på kamme.

- Vi deltog i et landsforsøg sidste år. Der kunne vi notere os et meget højere udbytte af majsen på kamme i forhold til majsen dyrket på flad jord. Majsen på kamme gav 18 procent mere stivelse end majsen dyrket på flad jord, fortæller Ole Sørensen.

Forsøget fungerede som et tredelt forsøg, hvor Ole Sørensen dyrkede majs på flad på jord på ét areal, majs på kamme på et andet areal - og endelig blev en mellemting afprøvet på et tredje areal, hvor kammene blev sat, når majsen var nået op i 50 centimeters højde.

- Og udbyttet fra arealet, hvor vi forsøgte os med en mellemting gav et udbytte, der var ni procent højere end for majsen dyrket på flad jord, fortæller Ole Sørensen.

- Vægtmæssigt har vi fået større udbytte af majsen, der er dyrket på flad jord. Men med hensyn til kvaliteten ser det meget bedre ud for majsen på kamme, siger Ole Sørensen.

Bugt med råger og ukrudt

Han fortæller, at de to største problemer i forhold til udbyttet af økomajs er ukrudt og råger.

- I år begyndte vi at så i kamme omkring 20. maj. Lige bagefter blev det ekstremt tørt i en periode. Jorden blev knastør, og kammene blev løse. Det benyttede rågerne sig af, og de fik skubbet majsen væk.

- Men kan vi bare så majsen i otte centimeters dybde i kamme, der vel at mærke har en god fugtighed - så kan rågerne ikke komme til det, siger Ole Sørensen.

- Med hensyn til ukrudtet kan det ikke nå at få fat, inden majsen lukker til, så når vi når frem til efteråret, har vi som regel helt sort, fuldstændigt ren jord, siger Ole Sørensen.

- Vi har tidligere haft lidt problemer med kvikrødder. Det er vi kommet ud over nu, hvor vi kan skære rødderne over imellem kammene. Den mulighed har man ikke på flad jord.

Det går fint

- Næste år vil vi sætte kammen og så lige efter pløjningen, siger han.

- Vi skal bruge en bedplov foran og så pløje kamme i græsmarken. Dernæst kan vi så majs med det samme. Men målet er at klare tingene i én arbejdsgang, siger Ole Sørensen.

- Vi pløjer én gang. Vi sår én gang. Vi klarer os med én til tre radrensninger. På den måde koster det mig vel 1.000 kroner pr. hektar for såningsarbejdet, siger han.

- Så det her er simpelthen måden at dyrke majs på for os, siger Ole Sørensen.

- Det er ekstremt nemt at renholde. Kammene styrer renseren, så vi skal blot koncentrere os om at holde traktoren i sporet. Og det går fint med få centimeters nøjagtighed, siger han.

Rigtigt spændende

Noget, der til gengæld ikke har været så nemt, har været at få helhjertet opbakning fra konsulenter og maskinproducenter.

- Det er generelt begrænset med konsulentbistand på det her område, siger Ole Sørensen.

- Konsulenterne har det med at vende tommelfingeren nedad. Jeg tror, at de er travlt beskæftigede og ikke har tid til at sætte sig ind i goderne ved denne dyrkningsform. Men det burde vores rådgivere nu tage sig tid til, siger han.

- På samme måde er det også ærgerligt, at maskinfirmaerne holder lidt igen på dette område.

- Det er blandt andet derfor, jeg selv har været i gang med svejseapparatet. Men det kræver en ekstra indsats fra firmaerne, hvis kamdyrkningen skal slå igennem i stor skala, siger han.

- Vi har i hvert fald ikke haft svært ved det. Vi synes, at det har været rigtigt spændende, og vi holder fast i dyrkningsformen uanset størrelsen på merudbyttet, siger Ole Sørensen.