Sæsonen for fluer lurer lige om hjørnet. Derfor er det en god ide at lægge en strategi for bekæmpelse af fluer på din bedrift allerede nu.

Lige nu er fluerne inaktive, men der skal ikke mange dage til med varmt vejr før fluerne vågner op og bliver en plage for både mennesker og dyr. Som landmand er man forpligtiget til at forebygge og begrænse fluegener af hensyn til naboer, men det kræver en aktiv indsats hvis mængden af fluer på bedriften skal holdes nede.

- Fluer er et årligt tilbagevendende problem. De tiltrækkes af gødningen, hvori de lægger deres æg, og hvis ikke man gør noget for at bekæmpe dem, resultater det i et decideret fluetryk, med store sværme af fluer som er til stor gene for både køer og kalve, og i øvrigt også for de folk der arbejder i stalden og bor på gården, siger Birgit Frantsen.

citat start

Når først fluetrykket er højt, så er det svært at få bugt med fluerne igen

- Birgit Frantsen

citat slut

Sammen med hendes mand, Alex Frantsen, driver hun firmaet Rovfluen, der har stor og mangeårig erfaring med fluebekæmpelse i stalde.

- Fluerne gør dyrene irritable og det går ud over deres velfærd. I malkestalden når fluetrykket er højt, vil køerne være mere urolige, og det kan føre til hyppigere afspark af malkemaskinen, siger Birgit Frantsen.

Fluerne kan også overbringe smitte fra dyr til dyr og forårsage alvorlige infektioner som for eksempel salmonella, smitsom øjenbetændelse (pink eye) og diarré.

- Fluerne overfører bakterier og virus fra gødningen fra et dyr til et andet. Så hvis kalv nummer et har E. coli diarre, så får kalv nummer tre det også, siger Birgit Frantsen.

Endeligt kan fluerne blive til så stor en gene at det går ud over ydelsen og ungdyrenes tilvækst, hvis ikke man gør noget aktivt for at holde bestanden af fluer nede.

Start tidligt

Men hvis man vil undgå flueplagen, så skal man starte med af bekæmpe fluer allerede i starten af sæsonen, mens fluetrykket stadigvæk er lavt. Omkring 85 procent af fluepopulationen i stalden er i møget og gyllen - de resterende 15 procent er de udklækkede fluer, understreger Birgit Frantsen. Derfor er det vigtigt at man starter med at bekæmpe ynglen allerede i marts/april, da de kan overleve i det varme møg/gylle i selv kølige perioder, og når vi får stigende temperatur udvikler ynglen sig meget hurtig.

- Når først fluetrykket er højt, så er det svært at få bugt med fluerne igen. Det kan godt lade sig gøre, men det bliver ofte dyrt økonomisk. Rettidig omhu, som A.P Møller sagde - det er vigtigt, siger hun.

Hos Rovfluen oplever de at sæsonen for fluer er blevet længere som følge af det milde vejr, således at sæsonen varer fra omkring marts, eller deromkring afhængig af vejret, og løber helt indtil oktober/november. Det er derfor vigtigt at komme i gang i tide, hvis fluetrykket skal holdes nede.

Fluerne elsker kalvemøg

Stuefluen (Musca domestica), også kaldt staldfluen, er den mest almindelige flue i stalden. Den lægger primært sine æg i gyllekanaler oven på flydelaget, i dybdestrøelsen og hvor der er urenheder og foderspild. Æggene udvikler sig til larver som forpupper sig og klækkes til voksne fluer.

Udover stuefluen kan køerne også være generet at den blod-sugende stikflue (Stomoxys calcitrans).

- Stikfluen er meget generende for dyrene, men den er sværere at få has med end stuefluen, fordi det kan være svært at få kortlagt hvor de yngler, siger Birgit Frantsen.

Både staldfluen og stikfluen er særligt glade for at være i kalvestalden.

- Det er i kalvestalden at det er vigtigst at sætte ind. Kalvene får mælk og en masse god müsli, som, når det kommer ud af enden på kalven, virker ekstra tiltrækkende for fluerne, siger Birgit Frantsen.

Bekæmp både flueyngel og voksne fluer

Få at holde fluetrykket så lavt som overhovedet muligt, er det vigtigt at sætte ind overfor både flueyngel og voksne fluer, understreger Birgit Frantsen.

- Langt størstedelen af flueynglen ligger nede i møget, men det er også vigtigt at bekæmpe voksne fluer som kommer ind i stalden udefra og lægger nye æg i stalden, påpeger hun.

Der findes en række af både kemiske og biologiske midler til at bekæmpe fluer. Derudover findes der mekaniske midler som limsnore, limplader samt kemiske og elektriske fluefangere. Ofte vil det være nødvendigt at bruge en kombination af flere midler for en effektiv bekæmpelse af fluerne.

- Økologer kan bruge de mekaniske midler i kombination med de biologiske, mens konventionelle kan bruge hele spektret af bekæmpelsesmidler, siger Birgit Frantsen.

For at undgå at tiltrække fluer er det desuden vigtigt at holde orden i stalden, da fluerne tiltrækkes af foderrester og mælk.

- Mælk er en magnet for fluer. Det smager sødt og er næringsrigt, siger Birgit Frantsen.

Hyppig udmugning fjerner flueynglen fra stalden, men ifølge Birgit Frantsen, så løser det ikke problemet med fluer.

- Det er næsten umuligt at "muge" sig ud af problemet, fordi man bare flytter gødningen fra et sted til et andet, og staldfluen kan bringes to kilometer med vinden og dermed flyve tilbage i stalden, siger hun.

Og allerede få timer efter en udmugning er der igen ny næring at yngle i, og efter syv dage klækker pupperne med nye voksne fluer.

Biologisk bekæmpelse af flueyngel

Til bekæmpelse af flueyngel anbefaler Birgit Frantsen biologisk bekæmpelse, som også kan anvendes i økologiske besætninger med fordel. Ved biologisk bekæmpelse udnytter man stuefluens naturlige fjender. Denne type bekæmpelse kan ske ved hjælp af rovfluer og snyltehvepse.

- Rovfluer og snyltehvepse er naturlige dræbere. Rovfluen adskiller sig fra andre fluearter ved at larverne er kødædende. Rovfluelarven æder altså staldflue-larverne inden de bliver til irriterende fluer, forklarer Birgit Frantsen.

- Snyltehvepsen derimod snylter - deraf navnet, på staldfluens puppe ved at stikke og lægge sine æg i puppen. Ægget får sin næring fra staldfluen i puppen, og fluen i puppen dør dermed, siger hun.

Rovfluen anvendes til at bekæmpe staldfluen i gyllekanaler. De leveres i æsker på puppestadiet, som hænges op i stalden. Når rovfluerne klækkes, flyver de ud af æsken og ned under spalterne for at lægge deres æg. For at holde flueynglen i gyllekanalerne nede anbefaler Birgit Frantsen, at man gentager behandlingen hver fjerde uge i kvægstalde.

Snyltehvepsen er kun få millimeter lang og anvendes til at bekæmpe flueyngel fra staldfluer og stikfluer i møddinger med fast gødning og i dybdestrøelse. Snyltehvepsens pupper drysses ud langs væggene og skillerum i dybstrøelsen, hvor staldfluen primært lægger sine æg. Snyltehvepsen skal drysses ud hver 14. dag, for at kunne holde bestanden af staldfluer og stikfluer nede.

- Det er en udbredt misforståelse at nyttedyr ikke kan benyttes i de åbne kvægstalde. Rovfluen er doven anlagt og lyssky, og den søger derfor ned i gyllekanalen hvor den bliver og yngler. Snyltehvepsen opholder sig nede i strøelsen, og de flyver altså ikke ud af stalden, som mange landmænd tror, siger Birgit Frantsen.

Bekæmpelse af voksne fluer

Voksne staldfluer, der kommer ind i stalden udefra, bekæmpes ved hjælp af en kombination af limsnor, limplader eller fluefangere med biologisk lokkemiddel og elektriske fluelamper. Desuden findes forskellige kemiske midler, som bekæmper staldfluerne uden at slå nyttedyrene ihjel.

- Der findes et hav af kemiske midler. Nogle kan ikke anvendes sammen med rovfluerne og snyltehvepsen, derfor er det vigtigt at du forhører dig ved en ekspert, der kan rådgive dig i hvilke midler du må bruge, siger Birgit Frantsen.