Abonnementsartikel
I et landbrug er der ofte blot ét par hænder til alle opgaver. Så kan det nemt blive en stor forhindring i arbejdet, hvis mejetærskeren står i mudder til op over hjulene, eller koen skal rejses.
I små seks år har Topdanmark tilbudt sin Tophjælp Landbrug til nødstedte landmænd og oplevet en støt fremgang med sin redningshjælp.
Fra at være født som et alternativ til Falck efter stormen i 1999, har Topdanmark støt arbejdet sig ind på markedet.
I en helt ny undersøgelse blandt Topdanmarks kunder, der har købt Tophjælp Landbrug, vender ni ud af ti tommelfingeren opad for hjælpen.
Vi får i undersøgelsen en meget positiv feedback fra kunderne, der peger på, at vi er et godt og kyndigt alternativ.
Hjælpen er skruet sammen på en måde, som imødekommer landmandens behov i en travl arbejdsdag. Hvis behovet er nu og her, gælder det om at komme så hurtigt som muligt, men en vigtig pointe for redderne er også at give besked om, hvornår de er der. Det gør det muligt for landmanden at planlægge sit arbejde.
Tid er penge
Forståelse for landmandens arbejdsbetingelser er selve grundlaget for Tophjælp Landbrug.
Tid og pris er vigtige elementer, der spiller hovedrollen i et arbejdsmiljø, hvor landmanden ofte er alene eller med en enkelt medarbejder på jobbet.
Tid er penge, især for landmanden, der må tage mange hurtige og vigtige beslutninger i løbet af en arbejdsdag. Så duer det ikke at lade en ko med mælkefeber ligge i boksen og først komme for at rejse den dagen efter, hvis landmanden ønsker at redde den. Samtidig skal prisen afspejle fornuften i at redde koen i forhold til at slå den ned.
Med vejrets og sæsonernes skift, er det et krav, at Tophjælpen er forandringsparat.
I øjeblikket oplever vi således et stort behov for at trække mejetærskere fri af de gennemvåde marker, som denne sommers rekordregn har givet. Her er det vigtigt, at redderne har det rigtige træktøj med fra begyndelsen, så høsten ikke forsinkes yderligere.
Forstående i telefonen
I sådanne situationer er det afgørende for medarbejderne i Topdanmarks Døgnservice, der tager telefonerne i Ballerup, at spørge godt ind til kundens problem, når vedkommende ringer med en skade.
- Medarbejderen skal først og fremmest være åben og lydhør, men også kunne forstå dialekter, da vi dækker hele landet. Nu om dage er det ikke kun vendelbomål, man får i øret, men også hollandske landmænd eller medhjælperen fra Estland, der ringer ind, forklarer Stig Geer Pedersen, der er teamleder i Døgnservice.
- Samtidig er det vigtigt for medarbejderne at bevare roen, hvis landmanden pludselig er kort for hovedet, fordi han i telefonen ikke kan huske, hvad den store mejetærsker vejer. I stedet kan medarbejderen slå op i systemet og se, at pågældende køretøj har mellem 15-18 tons på bagen, og derefter meddele redderne dette.
Kan stadig blive bedre
Undersøgelsen blandt Tophjælp-kunderne viser, at 91 procent af de adspurgte landmænd enten er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen fra Topdanmark.
Jeg er tilfreds med måden, de henvender sig på, når de kommer ud, og måden, de håndterer dyrene på, lyder det i ét af svarene.
De er hurtige. Der går ikke længe, fra jeg ringer, og til det hele bliver sat i værk, lyder et andet.
For Topdanmark understreger det blot, at hjælpen til landbruget nu er god, men det er vigtigt hele tiden at forbedre den.
Tiderne fører konstant nye ændringer og hensyn med sig. For eksempel er sygdomme blandt dyrene til stadighed noget, som redderne skal tage hensyn til i deres arbejde. Mund- og Klovesyge har sat en skræk i livet på de fleste, men også en ganske almindelig lungebetændelse kan ødelægge flere dyr for en landmand.
Derfor skal redderne blandt andet rense deres udstyr fra besøg til besøg.
Fakta om Tophjælp Landbrug
Tophjælp Landbrug blev til på opfordring fra landmænd og landbruget efter stormen i 1999.
Dengang som i dag er det er et samarbejde med Dansk Autohjælp. Derfor er det også Dansk Autohjælps biler, der kommer ud til landmanden, men Topdanmark der står bag.
Med Tophjælp Landbrug får man blandt andet dyretransport af for eksempelvis hesten med det brækkede ben, en nødgenerator sat op, hvis strømmen er gået, gummigeden på værksted, hvis den ikke kan køre, og hjælp til at løsne spjældet i gylletanken, hvis det har sat sig fast.
Redderne bliver uddannet ved specialkurser på Landtransportskolen i Esbjerg.