Som en del af landsforsøgene eksperimenterer Agri Nord med startgødning i majs. Og selvom resultaterne ikke er entydige, beviste fosforen sit værd i det kolde forår i 2019.

På marker nær Haverslev i Nordjylland står Agri Nord for forsøg med 19 forskellige typer startgødning i majs. Det er en del af landsforsøgene, hvor der fem steder i landet bliver lavet samme forsøg med fire gentagelser. Planteavlskonsulent Anders Spanggaard fra rådgivningsvirksomheden har været ansvarlig for gødningsforsøget på JB-3 markerne ved Haverslev, og ifølge ham har majssæsonen 2019 budt på mange udfordringer og enkelte lyspunkter.

- Foråret bød på koldt vejr og sen nattefrost her på egnen, og det gav majsene en hård start. Til gengæld var det nær de perfekte betingelser for at lave forsøg med startgødning, siger Anders Spanggaard.

citat start

Vi har haft så godt et efterår i 2019, som vi kunne forestille os, og det har været med til at redde de planter, der har været bagud tidligere i sæsonen

Anders Spanggaard, planteavlskonsulent i Agri Nord

citat slut

Han refererer til, at startgødningen sammen med frosten virkelig var med til at vise tydelige forskelle på, hvordan parcellerne udviklede sig.

- Da vi nåede til juli, var der i forsøget i Haverslev tydelige synsforskelle i parcellerne. Man kunne tydeligt se, at jo mere fosfor i startgødningen, der var, jo højere og pænere var majsen - fuldstændigt som de gamle lærebøger foreskriver det, siger han.

Fosforregnskaber

Men hvad er grunden til, at det er interessant at lave forsøg med startgødning i majs? Når man jagter en bedre bundlinje, er valget af majssorten vigtig tillige med sprøjtning og gødskning, ligesom vejret naturligvis også har betydning. Men en af de nyere udfordringer, der skal holdes øje med, er fosforregnskab, der specifikt rammer majsene. Mange kvægbrug, som avler majs, køber typisk ikke ret meget fosfor, men lige til majsene er der brug for fosfor, for at starte dem op i foråret. Det betyder i praksis, at rigtigt mange køre gylle væk fra ejendommen eller lejer mere jord, for at få plads i regnskabet til startgødning. Derfor kan der være mange penge i at købe mindre fosfor og så beholde mere gylle selv - så længe det ikke går ud over majsenes start. Baggrunden for landsforsøgene er derfor at undersøge, hvor meget fosfor der skal til, og hvad der kan gøres for at bruge mindre.

God sommer

Trods det kolde forår i 2019, kom majsen senere på sæsonen overraskende godt igen. Den var noget bagud i de første par måneder, men vi fik alligevel en del soltimer hen over sommeren. Anders Spanggaard ser her efter høsten tilbage over sæsonen, og er trods begyndelsen alligevel imponeret over slutspurten.

- Det overraskede mig en del, at den kom så godt igen. Det var i august, at den virkelig tog fart, og det har vist sig, at det er på den gode side af 10.000 foderenheder, majsen har kunnet levere i gennemsnit, siger han.

I begyndelsen af juli var han sammen med kolleger ude og foretage droneoverflyvninger. Her kunne de se en kæmpe forskel på planternes vækst og konstatere, at en del af dem var en del bagefter. De fik lavet billeder af marken med både højdekurver og visuel oversigt over NDVI-måling. De forsøgsparceller, der klarede sig godt på det tidspunkt, var dem, hvor hele kvoten på 30 kg fosfor blev bragt ud i en DAP-gødning som startgødning. Ud af det kan Anders Spanggaard konkludere, at på det tidspunkt i vækstsæsonen, er det den tidlige tildeling af hele fosformængden, der giver resultater.

I begyndelsen af august begyndte forskellene i marken at udjævne sig, og majsen kom til at se pæn ud alle steder, da den blomstrede. Selvom væksten var helt på plads, kunne planteavlskonsulenterne ved nærsyn se, at nogle af planterne manglede kolber. Til sidst i vækstperioden fik alle planter dog udviklet fornuftige kolber, og det tilskriver Anders Spanggaard de mange soltimer i sensommeren.

Påvirkelig majs

Forårets lave temperaturer er noget, der påvirker majsen i begyndelsen. Alt afhængigt af temperaturen kan det tage majsen mellem fire dage og op til tre uger, før den begynder at spire. Det sker som følge af, at næringsstofferne skal være tilgængelige i nærheden af planten, og at den gror langsomt, når det er koldt. Så hvis ikke, den har noget at gro af, så går der lang tid, før den bliver til noget. Anders Spanggaard har også den erfaring, at hele vækstsæsonen skal tages i brug for at nå målet.

- Hvis vi kan hjælpe den tilstrækkeligt, så kan vi vælge en sort, der har et lidt højere udbytte og være sikre på, at den bliver helt moden. En dårlig begyndelse kan virkelig sætte planten i stå, og det kan gøre, at vi skal endnu senere ud og høste, siger han.

Agri Nord har erfaring med, at høsttidspunktet ikke bør ligge senere end 10. oktober. Hvis høsten ligger senere, bruger planten mere energi end den indlagrer i de stadier af væksten.

- Vi har haft så godt et efterår i 2019, som vi kunne forestille os, og det har været med til at redde de planter, der har været bagud tidligere i sæsonen, siger han.

Gødningen på plads

Anders Spanggaard vurderer, at 2019 virkelig har vist effekten af den fosfor, som i de enkelte parceller er blevet tildelt.

- Vi kunne tydeligt se en højdeforskel, så snart vi skar en smule af fosforen væk fra startgødningen. Og de mindste planter i begyndelsen af juli var dem, der havde fået mindst fosfor at begynde med, siger han.

Nogle parceller fik slet ikke fosfor med i startgødningen og måtte udelukkende nøjes med NS-gødning. Derudover var der også sørget for at have en nulparcel, der ikke blev tildelt startgødning. Det viste sig, at områderne, der havde fået tildelt svovlsur ammonium og dem, der ikke var blevet tildelt noget startgødning, langt hen ad vejen udviklede sig næsten ens.

- Det viser, at fosforen er den, der virkelig kan starte planten op, og da fosforen er immobil i jorden, er det sindssygt vigtigt, at der er noget fosfor tæt på rødderne, siger Anders Spanggaard.

Men den kan også komme til at ligge for tæt på rødderne. I forsøget i Haverslev blev der i 2018 forsøgt at placere gødning i selve så-rillen i stedet for som normalt at placere startgødningen fem centimeter ved siden af og under frøet. Det viste sig ikke at lykkedes ordentligt, da majsen ikke kunne spire. I 2019 er der så blevet eksperimentet med en NP 5-8 i selve så-rillen, og umiddelbart så det midt i sæsonen ifølge Anders Spanggaard lovende ud.

Forskellige mængder fosfor

Ud af de 19 forskellige startgødninger, der er blevet afprøvet, har 17 af parcellerne fået tildel fosfor med enten 4, 7,5, 15 eller 30 kg i forskellige kombinationer som for eksempel en NP 18-20-0, NP 5-8, NP 17-7, NP 16-6-0 og NP 26-6.

- Det ser umiddelbart ud til at der, hvor vi indtil nu har brugt 14 kg fosfor, som man finder i 75kg DAP 18-20, kan man nøjes med 7,5 kg fosfor fra 94kg NP 5-8, placeret i så-sporet. Det vil sige, at hver enkelt landmand vil kunne beholde cirka 9-10 ton gylle mere pr. hektar, sagde Anders Spanggaard inden høsten.

Agri Nord anbefaler som standard, at man bruger 15 kg fosfor i startgødningen, fordi det er det niveau, hvor det er økonomisk optimalt. Han er ikke overrasket over, at parcellerne, der har fået 30 kg fosfor som startgødning har klaret sig virkelig godt i begyndelsen, men problemet er bare, at der ikke bliver plads til gyllen i fosforregnskabet. Men ud fra forsøgene er Anders Spanggaard klar til at se på, om han i nogle tilfælde skal til at rådgive kunderne anderledes.

- Hvis vi kan nøjes med den halve mængde fosfor, når den er placeret korrekt ved såningen, så skal vi have prøvet det af igen på et større plan, for vi skal selvfølgelig se, at det virker i virkeligheden, siger han.

Agri Nord har flere kunder, som i dag har flere gylleaftaler end de ønsker.

- Hvis de kunder kan få noget af det gylle og de næringsstoffer hjem igen i stedet for at ligge og købe en masse fosfor ind, så har vi i hvert fald nogle, der er klar på det med det samme, siger han.

Opgjorte tal

Da Anders Spanggaard fik opgjort høsttallene for mængden af grønmasse i majsen, var der nogle ting, der sprang i øjnene. Parcellerne 3, 10 og 12 havde fået almindelig DAP-gødning, og kunne præsentere de bedste resultater, når det gælder mængden af grønmasse, mens parcel 18, der havde fået 94 kg Bio NP 5-8 med 7,5 kg fosfor placeret i så-sporet, og som så meget lovende ud gennem foråret endte som den tredjesidste i forsøget. Parcel nummer et, der ikke havde fået fosfor ved etableringen havde klaret sig overraskende godt.

- Alle disse tal kræver lidt udredningsarbejde, før vi kan drage nogle samlede konklusioner. Jeg troede, at planterne, der fik 7,5 kg fosfor ville have klaret sig bedre end det, jeg kan se ud af grønmassemålingerne.

Hver parcel var ni kvadratmeter stor, og der er blevet høstet mellem 45-54 kg pr. parcel. Det svarer til knap 17 procents forskel mellem parcellerne med den laveste høstmængde til den højeste.

- Det er svært at se, at der er en fællesnævner i disse forsøg, men jeg må dykke dybere ned og analysere alle dele af forsøget for at få den viden, der skal til, for at vi kan rådgive vores kunder bedst muligt, siger han.