Det er først et godt stykke hen på vinteren, at kornet er lagerfast. Derfor skal man have opmærksomhed på temperatur, vandprocent og iltning gennem hele perioden, lyder opfordringen fra planteavlskonsulent.

Efter et hektisk efterår, hvor høsten har været noget, man stjal sig til mellem bygerne, har det i nogle egne af landet været næsten problemfrit og har kunne planlægges indenfor "normal" arbejdstid.

Uanset om man har fået høstet afgrøden tørt eller vådt, er en ting sikkert. Afgrøden på lagret skal tilses ofte. Her ligger en hel årsproduktion som potentielt stadig kan blive kasseret over vinteren, fordi man ikke har været opmærksom på udviklingen i lageret. En kasseration som kan undgås med ganske få tiltag/midler.

citat start

For foderkorn er der ikke krav til spireevne af afgrøden, og man behøver derfor ikke at belufte sit afgrødelager på baggrund af den

citat slut

Våde varer

Har man høstet en våd vare, har man typisk ekstra opmærksomhed på lageret og på at få tørret kornet ned til en vandprocent, hvor det er lagerfast. Desuden vil opmærksomheden også været rettet mod, om der er områder i lageret, hvor det kniber med at have nok luftgennemstrømning. En "vending" af afgrøden kan blive nødvendighed, hvis man ikke længere kan opnå en jævn beluftning, eller man kan prøve at koncentrerer beluftningen i problemområderne på planlageret.

Hvis afgrøden ligger i amerikanersilo, er omrøringen et must, hvis kornet ikke har været tørt i høst, da vanddampene ellers vil fortætte i det øvre lag af siloen og forhindre tilstrækkelig beluftning. Amerikanersiloer uden omrøring egner sig derfor kun til tørt korn, som skal køles ned eller tørres en til to procent ned.

{% image: 3 %}

Tørlagt på lageret

Er der derimod høstet en tør vare, der er lagt på lager, har man som udgangspunkt en vare, der er lager-fast, dog med den undtagelse at afgrødetemperaturen, som oftest er høj ved høst. Det vil være med til, at kornet slår sig på grund af en øget åndingsproces. Det er derfor også vigtigt her at holde øje med udviklingen på lageret i forhold til vandprocent og sørge for en jævn fordeling af luften.

Når afgrøden bliver høstet, har den som regel en temperatur over 20 grader celsius, og selv ved en lav vandprocent er det vigtigt at få kølet afgrøden ned lige efter høst. Det er vigtigt ikke at glemme afgrødelageret efter høst på grund af andre fokusområder på bedriften.

{% image: 2 %}

Levende korn

Husk på, at kornet er "levende" og ånder, når det ligger på lager, og for at spireevnen og kvaliteten skal bibeholdes, er det vigtigt at temperaturen ikke bliver for høj, at der ikke er en for høj vandprocent og at der er ilt (O2) til stede.

Under åndingen forbruger afgrøden ilt og frigiver varme, kuldioxid (CO2) og vand (H2O), og herefter er en ond cirkel startet. Da der under varmere og fugtigere forhold sker en hurtigere åndingsproces og der herved frigives mere vand og varme til afgrøden, ender det med, at afgrøden slår sig, vandprocenten stiger, levevilkårene for svampe bliver gunstige, og ilten forbruges hurtigt så frøet "kvæles" og mister spireevnen. Åndingsprocessen foregår så længe temperaturen er over 7-10 grader Celsius og foregår i større grad, jo højere afgrødetemperaturen er. Når temperaturen kommer under de 7-10 grader på lageret, går processen så langsomt, at afgrøden er lagerfast indtil kommende sommer, uden at der blæses løbende i det.

Ved afgrødetemperaturer over 7-10 grader, og hvor vandprocenten er i kornet er under 14 procent, er det derfor stadig vigtigt at blæse i afgrøden indimellem, for at spireevnen ikke forsvinder.

Tre forhold på lageret

Der er tre parametre, der er afgørende for, om korn og frø kan lagres uden at kvaliteten forringes:

- Et lavt vandindhold for at undgå svamp i afgrøden.

- En lav temperatur for at undgå skadedyr og stort åndingstab.

- Nok ilt for at bibeholde afgrødens spireevne.

{% image: 4 %}

Skadedyr, der kan angribe

Kornsnudebillerne er 2,5-5 millimeter lange og laver huller i kernerne/afgrøden, som bevirker, at åndingsprocessen går hurtigere og igen frigiver varme, vand (H2O) og kuldioxid (CO2). Denne proces gør forholdene for kornsnude billerne mere lukrativ, hvorved der bliver gnavet i endnu flere kerner, og den onde cirkel starter. Korn, der er nedkølet til under 15 grader, vil normalt ikke blive angrebet nær så hårdt, da miljøet for kornsnudebillerne er mindre gunstige. Bekæmpelse af kornsnudebiller med godkendt middel kan foregå ved at sprøjte midlet ud med for eksempel rygsprøjte eller ved at gasse lageret med fosforbrinte. Det er dog kun for fagfolk, der har tilladelse til at bruge midlet.

Endnu bedre er det at forebygge angreb af skadedyr. Det gør du bedst ved en grundig rengøring efter tømning af lageret, og inden ibrugtagning igen, skal du bekæmpe med et egnet skadedyrsmiddel. Gammelt træværk er gode gemmesteder for skadedyr, når der ikke er en afgrøde i lageret, og man skal derfor være særlig påpasselig med effektiv rengøring og bekæmpelse omkring disse. Husk i forbindelse med rengøring også at få rengjort hovedkanal og blæsekanaler. I amerikanersiloer med tørrebund kan det være ekstra besværligt, men bør gøres med jævnemellemrum for dels at undgå opformering af skadedyr og dels for at bibeholde blæserkapaciteten. Hvis der ikke gøres rent under gulvet over en længere årrække, kan der ske det, at dele af gulvet ikke bliver blæst ordentligt igennem, og "våde" lommer vil forekomme, selvom der er omrøring i siloen.

{% image: 5 %}

Forskellige afgrøder, forskellige vandprocenter

Der er forskel på, hvor lang ned vandprocenten skal være i de enkelte afgrøder for at være lagerstabil. Fælles for dem alle er dog, at de skal køles hurtigt ned kort efter høst og beluftes hen over efteråret og vinteren, dels for at tilføre ilt og dels for at køle afgrøden yderligere ned til under 7-10 grader, så den er lagerfast til hen på sommeren.

For foderkorn er der ikke krav til spireevnen af afgrøden, og man behøver derfor ikke at belufte sit afgrødelager på baggrund af den. Det skal mere være på baggrund af lagerfasthed hen til sidst på sommeren. Ved opfodring af eget korn inden foråret kan en højere vandprocent godt lade sig gøre, men påpasselighed med at følge udviklingen på lagret er yderst vigtig for ikke at ende med en foderkvalitet, der påvirker produktionen i stalden. En afgrøde med høj vandprocent og lav temperatur vil ikke være lagerfast, da skimmel kan angribe afgrøden.

I afgrøder, hvor der stilles krav til spireevnen, som for eksempel maltbyg, frø, fremavlskorn og brødkorn, vil løbende målinger af afgrøde-temperatur og notering i skema være til stor egenhjælp. Skemaet vil give et hurtigt overblik og mulighed for at kunne følge med i, om afgrødens lagerfasthed ændre sig. I skemaet bør du ydermere notere, hvornår lageret har været beluftet, så man kan vurdere, om man skal belufte lageret yderligere hen over vinteren. Det er vigtigt, at prøverne udtages samme steder for at få en retvisende kurve for afgrødens lagerstabilitet.

Husk på, at man med meget små tiltag på afgrødelageret kan minimere risikoen markant for at ende med en dårlig kvalitet, der går ud over afregningen og i sidste ende fører til færre kg til salg samt flere fradrag eller kassering af afgrøden.