Abonnementsartikel
Nye tal fra Fødevareministeriet viser, at der er stor fremgang for økologien. Ikke siden 2001 har flere landmænd søgt om autorisation som økologer. I alt 20.000 hektar omlægges til økologisk drift.
- Det er en positiv overraskelse, at så mange landmænd ønsker at lægge om til økologisk drift, siger Søren Nilausen økologichef, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i en pressemeddelelse.
- Vi forventede, at 13.000 hektar ville blive langt om. Nu bliver tallet 20.000 hektar. Det er glædeligt, fordi vi så kan levere flere danskproducerede, økologiske varer til forbrugerne. Samtidig bliver vi mere selvforsynende med foder, lyder det fra Søren Nilausen.
Han mener, at tallene viser en høj grad af omstillingsparathed hos danske landmænd, når mulighederne er der. Samtidig med at resultatet vidner om en positiv indstilling til den økologiske driftsform.
Søren Nilausen mener ikke, at der er noget til hinder for, at den positive udvikling inden for økologien kan fortsætte, hvis de gunstige økonomiske konjunkturer for økologiske produkter fortsætter.