Abonnementsartikel
Den engelske supermarkedskæde Tesco har annonceret, at de vil hæve afregningspriserne overfor leverandørerne af fjerkræ og svinekød.
Løftet om prisstigninger kommer få dage efter et stormøde, hvor den overhængende krise i netop fjerkræ- og svineproduktionen blev diskuteret.
En krise der skyldes den dramatiske stigning i prisen på korn, og som rammer fjerkræ- og svineproducenterne særlig hårdt, da en meget stor del af deres udgifter til produktionen går til indkøb af foder.
Formanden for de engelske fjerkræproducenter glæder sig over meddelelsen fra Tesco.
- Nyheden kommer på et kritisk tidspunkt for de engelske fjerkræproducenter. Vores udgifter til foder er steget med 25 procent i løbet af de seneste 12 måneder - fra 1540 kroner pr. ton i august 2006, til 1980 kroner pr. ton i august 2007, siger han og tilføjer, at prisen på foder stadig stiger.