Abonnementsartikel

Novozymes er ifølge Dagbladet Børsen tæt på at lande en storstilet samarbejdsaftale med Brasiliens største bioethanol-producent, det statslige Petrobas.

Fra Novozymes understreger man, at aftalen ikke er endeligt indgået endnu – det sker først i forbindelse med den brasilianske præsident, Luiz Inácia Lula da Silvas statsbesøg i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dog betegner Poul Ruben Andersen, marketingdirektør fra Novozymes’ biofuel-division, Brasilien som en sidste brik, der mangler i en større, global plan i virksomhedens overvejelser om anden generations produktion af bioethanol.

- Det drejer sig om at finde de steder i verden, hvor der i fødevareproduktion er en stor andel restaffald, som i dag bare går til spilde.

- Her er det oplagt at kigge på Brasilien, hvor der er en enorm sukkerproduktion, men hvor selve sukkerrørene som regel bare brændes af. Det kan udnyttes bedre og vil give en stor miljøgevinst oveni, siger Poul Ruben Andersen til Børsen.

Udover Petrobas indgår Novozymes samarbejde med CTC – den brasilianske sukkerrørs- og ethanol-industris teknologiske institut – om udvikling af både bioethanol og biodiesel.