Det er med at holde tungen lige i munden, når der skal vælges finansiering, leasing eller leje - direktør i Byggeri & Teknik giver råd om faldgruber og muligheder.

For tiden florerer mange tilbud på finansiering, som på overfladen ser rigtig attraktive ud. Det kan gøre selv erfarne landmænd usikre på det rigtige valg.

- Folk er lige nu meget famlende, hvilken vej de skal vælge, og hvad er det rigtige valg. Vi har jo haft en stor kategori af landmænd, som før finanskrisen kunne købe hvad som helst, uden de skulle spørge nogen, fortæller Flemming Hedegaard, direktør i Byggeri & Teknik, der fra hovedkontoret i Herning rådgiver landmænd fra Limfjorden i nord til Storebælt mod øst.

citat start

Der er helt bestemt mulighed for en god handel lige nu, men man bør være kritisk og ikke lade sig forblænde

citat slut

Finanskrisen har gjort det nødvendigt, at stort set alle nu er nødt til at tænke over den rigtige løsning, samtidig er der kommet flere nye muligheder for finansiering.

- Vi står i en helt unik situation lige nu, hvis man formår at gennemskue de mange tilbud. Man kan få enormt billig finansiering. Til trods for det, oplever vi, at flere kunder har svært ved at afskrive hurtigt nok på de dyreste maskiner, selvom vi har billig finansiering, vurderer Flemming Hedegaard.

Han vurderer helt generelt, at den billige finansiering i dag er blevet lagt på prisen for maskinen.

- Det kan godt være, at renten er nul eller et halvt procent, men maskinen er måske blevet 50.000 kroner dyrere. På den måde bliver det mere uigennemskueligt, fastslår Flemming Hedegaard.

Det gode tilbud

Hvis man tidligere har haft en leasingaftale og føler sig tryg ved denne form for finansiering, så skal man være opmærksom, når man gentegner en aftale. Det typiske eksempel er, at en landmand får et rigtigt godt tilbud på en ny traktor, der koster "det samme" som den gamle i leasing.

- Når jeg nærlæser den gamle og nye kontrakt, så viser det sig, at der nogle gange har været en rigtig dygtig sælger på spil. For der er tre ting, man misser i det her:

- For det første skal landmanden give en udbetaling, ofte i form af den traktor han har. Hvis den er betalt ned til 200.000 kroner, hvad er friværdien reelt? Er den betalt længere ned, så giver man en overpris i udbetaling.

- For det andet er selskaberne gode til at sige, at prisen er den samme hver måned. Et eksempel er at en landmand betalte cirka 9.000 kroner om måneden. Med den nye skal han betale knap 10.000 kroner. På syv år er det alligevel 84.000 kroner i forskel.

- For det tredje var scrap-værdien, det vil sige restværdien sat op til 250.000 kroner i stedet for 150.000 kroner tidligere, siger Flemming Hedegaard.

Det nævnte eksempel er ifølge ham en typisk metode der skjuler, at en given traktor egentlig er langt dyrere end man umiddelbart skulle tro.

- Der er helt bestemt mulighed for en god handel lige nu, men man bør være kritisk og ikke lade sig forblænde, siger han.

Leasingaftaler lukker bedrifter

Som konsulent for landmænd regner man hos Byggeri & Teknik først på maskinen, som et aktiv og ser på maskinens funktion i sammenhæng med bedriften og sidst på finansieringen.

- Vores mål er at rådgive om for eksempel et mejetærskerkøb ud fra landmandens aktuelle behov, og hvordan vi billigst muligt kan gøre det. Her kan vi nogle gange se, at den bedste løsning er at lave lejeaftale eller en operationel leasing. Vi hjælper med at få overblik over, hvad man kommer til at betale for maskinen og hvad skrapværdien er, fortæller Flemming Hedegaard.

Leasingaftaler har i en periode for nogle landmænd haft fatale konsekvenser for deres bedrifter.

- I en periode lukkede leasingaftaler bedrifter, fordi aftalerne var likviditetsmæssigt alt for hårde. Aftalen tager jo ikke højde for, om du har tjent penge. Der kommer en regning hver måned uanset økonomi, siger Flemming Hedegaard.

Her er hans vurdering, at en købekontrakt kan være lidt mere fleksibel med hensyn til afskrivningstidspunktet.

- Her kan du reelt set vælge først at tage afskrivningen i det øjeblik, du handler. Det kan være, at din afskrivningsprofil på en traktor er på fem år til en meget lille scrapværdi, men at dine driftsmæssige afskrivninger kan man gå til 10 år. Det likviditetsgab er det ikke alle, der har råd til, vurderer Flemming Hedegaard.

Lejeaftaler attraktive

I takt med at leasingmarkedet er blevet mere udbredt, er der også kommet flere nuancer ind med de rene lejeaftaler.

- Lejeaftalerne virker ofte modsat af, når man skal have en bil privat. Her må man næsten ikke køre i bilen, før det bliver dyrt. Her er det traditionelt helt modsat med traktorer og mejetærskere. Hvis du for eksempel kører 1.200 timer, så kan det gå at lease - mens man får en økonomisk lussing, hvis man kører blot 6-800, siger Flemming Hedegaard.

Nu er det muligt at få aftaler helt ned til 600 timer pr. år og med det timeantal, kan de fleste være med.

- Både på operationel leasing og leje er vi kommet ned på nogle priser, hvor man skal være ualmindelig god og heldig for at kunne gøre det billigere selv. Samtidig undgår man at få en overraskelse med et nedbrud, som koster dyrt. Her er man dækket ind med leje og operationel leasing, fremhæver Flemming Hedegaard.

Han vurderer samtidig, at leasing og leje er interessant for alt kørende og rullende materiel som traktorer, mejetærskere og udstyr på specielt kvægsiden.

Vær realist

En ofte overset udgift på en ellers god aftale med lav rente er en kort betalingshorisont.

- Har du en aftale til en procent, der løber over fem år, kan hurtigt blive dyrere end en aftale over 10 år til to procent. Det sker for mange, hvis forpligtelsen gør det nødvendigt at bruge kassekreditten noget mere. Altså kniber det med pengene til leasingaftalen, så man flytter den manglende likviditet over på kassekreditten, så er renten jo reelt seks eller syv procent, fastslår Flemming Hedegaard, der opfordrer til at man er realist, når aftalen indgås.

En anden omkostninger, der kan koste i længden, kan være kærligheden til et mærke.

- Der er mange følelser forbundet med valg af maskiner, specielt traktorer. Her hjælper det at lave en tidsplan for indkøb af maskiner, så man ikke lader sig friste til i utide at lave en investering, opfordrer Flemming Hedegaard.

Kærlighed koster

Hvis man har en forkærlighed for et mærke, så anbefaler Flemming Hedegaard, at man holder maskinerne op imod hinanden i et forsøg at være mere nøgtern.

- Her er den bedst økonomiske disposition at være faktuel og se på ydelse og behov. Men det er langt fra alle, som kan se bort for at foretrække et mærke, erkender Flemming Hedegaard.

En anden faktor er loyaliteten overfor den lokale maskinforretning og servicemedarbejdere.

- Nogle kunder er mere loyale over for forretningen end mærket. Her er service en kæmpefaktor for, at man måske betaler lidt mere, når man ved at servicebilen kommer inden for 30 minutter når man er kørt i stykker, siger Flemming Hedegaard.