Abonnementsartikel
I går aftes blev det syvende tilfælde af mund- og klovesyge fundet nær byen Surrey i Storbritannien.
Dyrene på gården var allerede sendt til slagtning på ordre fra det engelske landbrugs- og miljøministerium, DEFRA, på grund af mistanke om sygdommen, og testresultaterne viste sent i går aftes, at der var hold i mistanken.
Gården ligger i en allerede eksisterende beskyttelseszone fra et tidligere fund af mund- og klovesyge, så de engelske myndigheder har kun foretaget mindre justeringer efter fundet af sygdommen.
Tidligere i går udsendte the National Epidemiology Emergency Group en foreløbig rapport om tilfældene af mund- og klovesyge. Den viser, at flere af de nye tilfælde af mund- og klovesyge tilsyneladende er smittet via lastbiler eller andre transportenheder, der har kørt igennem allerede smittede områder.