På Kalø Økologisk Landbrugsskole holdt Seges europæisk festival for gamle kornsorter med fokus på at give inspiration til dyrkning af højværdiafgrøder.

I slutningen af juni afholdt Seges "European Diversty Cereal Festival" på Kalø Økologisk Landbrugsskole - en festival med fokus på dyrkning af gamle europæiske kornsorter. Med andre ord var målgruppen for festivalen således ikke de landmænd, der har som hovedfokus at dyrke +10 tons foderhvede pr. hektar, men i stedet de landmænd, der ønsker at producere højværdiprodukter af blandt andet gamle kornsorter.

Man havde med festivalen et ønske om at involvere hele værdikæden - fra landmænd over møllere, bagere, bryggere og andre indenfor denne gren af branchen fra hele Europa. Festivalen blev arrangeret i samarbejde med tre europæiske organisationer, der alle arbejder med dyrkning af kultursorter, heriblandt det nordiske netværk "Nordic Heritage Cereal Network". Anders Borgen, der, udover at være en del af netværket, er planteforædler og stifter af forædlingsfirmaet Agrologica, indledte festivalen med at stille spørgsmålet: "Hvem kan tage æren for denne hvedesort?". Imens han holdt et strå i sin hånd, forklarede han, at det ganske vist var ham, der havde forædlet sorten ved at krydse dens to forfædre, men at disse sorter naturligvis også er forædlet af nogle andre, og således er han blot én af en lang række personer, der har bidraget til tilblivelsen af netop denne sort igennem de seneste 11.000 år.

{% image: 1 %}

Brygning og bagning

Gennem en lang række sessioner kunne man høre om erfaringer med dyrkning og forædling af de gamle kornsorter. Blandt andet fortalte Thyge Nygaard om erfaringer med brygning med spelt på Skovsgaard Gods, der er ejet af Danmarks Naturfond. Idéen opstod, da man en dag stod med 60 tons spelt, som man ønskede at forædle. Man ville gerne brygge, men kunne ikke få maltet spelten i den lille skala, man ønskede, og endte derfor med at bruge spelten som "råmalt" i øllen. Man har desuden fundet frem til en gammel, lokal bygsort, Langelandsbyg, der i fremtiden også vil indgå i brygning af øl fra godset, og således give produkterne en historisk og lokal forankring. Øllene fra Skovsgård sælges sammen med andre af godsets produkter i den tilknyttede gårdbutik.

{% image: 8 %}

Rejsen mod Aurion

Et andet oplæg blev holdt af Jørn og Inger Ussing, der er hovedpersonerne bag bageriet Aurion i Hjørring, der startede i 1974. Her fortalte Jørn Ussing om rejsen hele vejen fra sin læretid, hvor mel helst skulle være så hvidt som muligt, og hvor det endda blev bleget for at forstærke den hvide farve. Gennem Aurions arbejde gik han imod denne opfattelse, og i 1992 introducerede han spelt i sortimentet som den første gamle kornsort, der viste sig at have favorable bageegenskaber og fantastisk smag.

Siden er emmer, enkorn og mange flere kommet til. Et andet tilkommet produkt er grødblandingerne, som Inger Ussing berettede om. Grød var en af de første måder, mennesket udnyttede korn på, og hos Aurion sammensætter man grødblandingerne ud fra den opfattelse, at grød kan være meget mere end blot halvkedelig havregrød. Således indeholder de forskellige blandinger ud over havre, rug, byg og hvede blandt andet også quinoa, hirse, bær og krydderier.

{% image: 9 %}

Hårdføre sorter

Aftenerne på festivalen var afsat til spisning, smagsprøver på deltagernes varer (tørre som våde) og netværk landenes deltagere imellem. Således overhørte forfatter til denne artikel en diskussion mellem en gruppe svenskere om, hvorfor disse gamle kornsorter overhovedet er relevante at dyrke. I Sverige giver det faktisk god mening, idet moderne sorter på nogle lokationer klarer sig så dårligt, at alternativet ville være slet ikke at dyrke noget.

Under danske forhold, hvor det meste af arealet er opdyrket, ville det naturligvis være oplagt at tage arealer ud af drift, men i Sverige, hvor landbrugsarealet relativt til det samlede areal er langt mindre, er det ikke nær så oplagt. Netop på disse arealer er de gamle, hårdføre sorter altså velegnede. Et andet argument for dyrkningen af de gamle kornsorter er, at de har en anderledes genetisk opbygning, der gør, at selv folk der ellers oplever allergiske reaktioner overfor gluten ofte kan spise for eksempel bagværk med speltmel uden problemer.

{% image: 2 %}

Markvandring

På dag to var der mulighed for at få en rundvisning af Anders Borgen i den til begivenheden anlagte forsøgsmark. Med på rundvisningen var også Hans Larsson, forsker fra Sveriges Landbrugsuniversitet, der blandt andet kan tage en stor del af æren for den moderne tids forædling af Ølandshveden, som mange danskere i dag kender. Hans Larsson lagde ud med at fastslå de to vigtigste parametre indenfor økologisk kornforædling: Evnen til at konkurrere mod ukrudt samt resistens overfor sygdomme. Ukrudtskonkurrencen forbedres typisk ved et længere strå, men så er det samtidig nødvendigt at forædle mod stivere strå, så legesæd undgås. Han fremhævede i øvrigt fordelene ved populationssorter, der er en blanding af flere sorter, og dermed giver stor genetisk variation. Da sygdomme ændrer sig over få år, er det en fordel at have planter, der reagerer forskelligt i marken.

{% image: 4 %}

Økologi og andre nicher

Anders Borgen fortalte om sig selv og sit firma Agrologica, at hovedfokus er på at udvikle kornsorter til økologi og andre nicher. Rent forædlingsmæssigt fremhævede han økologien i sig selv som en niche. Den bliver nemlig ikke prioriteret af den traditionelle forædlingsindustri på trods af, at kriterierne for en god sort er anderledes end til brug under konventionelle betingelser, hvor man stort set udelukkende ser på udbyttepotentiale og proteinindhold.

Han fremviste herefter en sort af purpurhvede som et eksempel på sit forædlingsarbejde. Purpurhvede er karakteriseret ved blå-lilla kerner, der har et smukt og anderledes udseende, der gør den oplagt til brug for for eksempel restauranter. Farven skyldes et højt indhold i antioxidanter i kernen, og således er sorten både forædlet for sin bagekvalitet, smukke farve og sundhedsværdi, men også sine egenskaber i marken, hvor den blandt andet er resistent overfor stinkbrand og har god stråstivhed.

{% image: 3 %}

Stinkbrand - en stor udfordring

Efter rundvisningen og gennemgang af flere kornsorter holdt Anders Borgen oplæg om stinkbrand i hvede, der er et af hans kerneområder. Hvor man ved andre sygdomme kan se sig tilfreds med en reduktion i sygdomstrykket, skal stinkbrand under alle omstændigheder udryddes fuldstændigt. Sygdommen, der er karakteriseret ved de inficerede kerners lugt af rådden fisk, kan spolere partier af korn med helt ned til 100 sporer pr. gram kerner, og 10 inficerede aks pr. hektar. Når et inficeret område høstes, spredes de fleste af sporene på marken, hvor de går til grunde i løbet af efteråret. Hvis marken pløjes umiddelbart efter høst og sporene dermed begraves, kan de dog overleve i 10 til 20 år.

{% image: 10 %}

Under økologiske forhold, hvor bejdsning ikke er en mulighed, er der dog stadigvæk en række kontrolmetoder, man kan benytte sig af. Disse tæller blandt andet at undgå at dyrke hvede i en inficeret mark, at så ved høj temperatur - vintersæd tidligt og vårsæd sent, mekanisk børsterensning af udsæd og diverse tørre og våde behandlinger (vand, eddike, bakterier eller mælkepulver). Endelig kan sygdommen undgås ved at forædle og dyrke resistente sorter, hvilket naturligvis optager en planteforædler som Anders Borgen en hel del. Først og fremmest fremhæver han dog analyse af udsædsmaterialet som et forebyggende værktøj, der i øvrigt også kunne spare det konventionelle landbrug for en hel del bejdsemidler.

Festivalens sidste dag var afsat til ekskursioner, hvor deltagerne kunne vælge imellem ture til blandt andet Sall Whiskey, Agrologica, Stenalt Gods, Per Grupe eller til den dejlige natur i Mols Bjerge. Således kunne landmændene, møllerne, bagerne, bryggerne og de andre korninteresserede deltagere vende snuden hjemad med fornyet viden og energi til at tage kornsorterne fra fortiden med ind i fremtiden.